Fodboldklubben Borussia Dortmund har søndag fyret træner Lucien Favre oven på lørdagens store nederlag i Bundesligaen.
Dortmund bekræfter på Twitter, at Favre ikke længere er træner.
Dortmund tabte lørdag opgøret mod oprykkerne fra Stuttgart hjemme på Signal Iduna Park med 1-5.
Læs også:Danske målmaskiner ligger højt på europæisk topscorerliste
I det hele taget har holdet været inde i en bøvlet periode i den bedste tyske fodboldrække. Blot en af de seneste fem kampe er blevet vundet, mens tre er blevet tabt. Holdet er på femtepladsen efter 11 kampe.
Bedre er det gået i Champions League, hvor holdet tidligere på ugen gik videre fra sin gruppe som nummer et efter en spændende sidste runde.
Favre overtog trænergerningen i klubben i sommeren 2018, hvor han afløste Peter Stöger.
Læs også:Frikøbsklausul afsløret: Her er prisen for at købe Haaland fri
Under Favres ledelse er Dortmund to gange blevet nummer to i Bundesligaen, men trods ihærdige forsøg er det ikke lykkedes at slå suveræne Bayern München af tronen.
Dortmund har danske Thomas Delaney i truppen. Han er i øjeblikket ude med en rygskade og var ikke med i lørdagens afklapsning.
/ritzau/
Læs også:Medie: Flere storklubber jagter FCM-profil
Læs også:Yussuf Poulsen erobrer førstepladsen: Se hans vilde assist
Læs også:Avis: Dortmund har fyret cheftræneren