Det så lovende ud for Frederik Rønnow i efteråret. Han spillede de første syv Bundesliga-kampe, efter han kom til Schalke 04, og han lod til at have trænerens tillid. Den seneste måned har dog ikke været god for danskeren.
Først blev han skadet og sad ude i hele december. Det gav Ralf Fährmann mulighed for at komme ind på holdet igen, og han har beholdt sin plads. Også i lørdags i den første kamp under den nye cheftræner, Christian Gross.
Læs også:Medie: Ebbe Sand i spil til stort job i Bundesliga-klub
Schalke tabte alligevel 3-0 til Hertha Berlin, men Gross forklarede efterfølgende sit valg således:
- Ralf har mere erfaring hos Schalke, han her mere erfaring som en ledende spiller, han kommunikerer i mine øjne mere, hvilket i denne situation er ekstremt vigtig, siger Christian Groos ifølge Welt Fussball.
Læs også:Rønnow bænket i ny Schalke-nedtur
Den situation, som den nye træner omtaler, er Schalke 04's krise. Holdet har bare fire point efter 14 spillerunder i denne sæson, og med nederlaget til Hertha nåede Schalke op på 30 ligakampe i streg uden sejr.
Dermed er holdet faretruende tæt på en historisk ringe præstation. Tasmania Berlin har rekorden for flest Bundesliga-kampe på stribe uden at vinde med 31, og den står altså for fald, hvis ikke Schalke besejrer Hoffenheim på lørdag.
Læs også:Bekræftet: Schweizer er ny cheftræner for Rønnow og Schalke
Læs også:Schalke har kurs mod afgrunden
Læs også:Vanvittig scoring i Bundesligaen: Se det mindeværdige mål her