Neuer træner igen fuldt ud efter langvarig skadespause
Foto: Getty Images
Bundesliga

Neuer træner igen fuldt ud efter langvarig skadespause

Manuel Neuer nåede nærmest kun de første kampe af denne sæson, før han blev tvunget til en lang pause. Nu har han trænet med for første gang siden dengang.

FC Bayern Münchens tyske målmand Manuel Neuer har i denne sæson siddet ud med en alvorlig skade, men Neuer kan nu begynde at se en ende på det bøvl, som han har været ude for.

Han har nemlig for første gang i meget lang tid været i stand til at træne fuldt ud med Bayern. Dog melder Bayerns cheftræner Jupp Heynckes, at Neuer først vil være klar til kamp igen 5. maj, hvor de møder FC Köln.

På den måde vil det også være muligt for ham at få nogle kampe i benene før VM i Rusland, lyder det fra Bayern-træneren.

- Førsteprioriteten er, at vi skal gøre ham helt klar igen. Men vi har også et mål om, at vi gerne vil have, at han kan spille nogle kampe, inden sæsonen slutter, hvorefter han kan komme med til VM, siger Heynckes.

Mens Neuer har siddet udenfor, har Sven Ulriech været vikar mellem stængerne i den sydtyske klub, og han høster flotte ord fra klubbens træner.

- Sven har gennemgået en utrolig udvikling. Han er den næstbedste tyske målmand i Bundesligaen nu, lød det fra Heynckes, der dog også mener, at Barcelonas Ter Stegen og Neuer ligger over Ulreich.

Bayern München har i denne sæson muligheden for at vinde en Treble. De har allerede vundet Bundesligaen, er i finalen i den tyske pokalturnering mod Frankfurt, og så er de i Champions League-semifinalen, hvor de møder Real Madrid.

Bayern vandt desuden med 3-0 over Hannover lørdag eftermiddag helt uden hjælp fra Neuer.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.