Video : Tipsbladet
Bundesliga

Leipzigs målhelt glæder sig til PSG: Vi tror på os selv

Tyler Adams, der blev matchvinder for RB Leipzig torsdag, ser meget frem til deres kommende opgør mod Paris Saint-Germain.

Tyler Adams spillede en hovedrolle, da RB Leipzig torsdag aften besejrede Atletico Madrid i Champions Leagues kvartfinale, og den amerikanske midtbanespiller scorede tyskernes sejrsmål kort før tid.

Sejren sender Adams og holdkammeraterne videre til semifinalen, hvor de skal møde Neymar, Kylian Mbappe og resten af Paris Saint-Germains stjerne.

Læs også:Atletico-anfører: Leipzig var langt hurtigere og mere intense end os

Og det brag glæder Tyler Adams sig til. 

- Vi er virkelig, virkelig spændt. Vi ved, at Paris er et godt hold, og vi så, hvad de gjorde mod Atalanta. De har virkelig gode spillere, siger RB Leipzig-helten ifølge Goal og tilføjer:

Læs også:Yussuf Poulsen og Leipzig videre til CL-semifinalen efter dramatisk opgør

- Nu handler det om at komme sig på den rigtige måde, få os ret mentalt og arbejde på en gameplan. Vi tror på os selv, og det så I også i dag (torsdag mod Atletico Madrid, red.).

RB Leipzig og Paris Saint-Germain mødes i den første semifinale tirsdag klokken 21.00. Vinderen er klar til finalen, hvor de skal møde enten Bayern München, FC Barcelona, Manchester City eller Lyon. 

Læs også:Yussuf Poulsen jubler: Vi var bedst i stort set hele kampen