Video : Tipsbladet
Bundesliga

Leipzig-stjerne: Udlandet frister mere end Bayern

Timo Werner er mere fristet af et skifte til udlandet end Bayern München, forklarer han.

Hvis Timo Werner en dag forlader RB Leipzig, bliver det efter alt at dømme til en udenlandsklub.

I de seneste uger har de tyske giganter Bayern München ellers været meldt særdeles interesserede i den 24-årige angriber, der har scoret hele 21 mål på 25 kampe i denne sæsons Bundesliga. Men selvom Bayern München er en spændende klub, foretrækker Timo Werner et udlandseventyr.

Læs også:Tre personer er testet positiv for coronavirus i FC Köln

Det fortæller han til Bild ifølge Goal.

- Bayern er en fantastisk klub. Det behøver vi ikke at tale om, og Hansi Flick har bevist i denne sæson, at han er en rigtig god træner. Men hvis et skifte på et tidspunkt skulle komme på tale, ville jeg være mere fristet af at flytte til udlandet end til Bayern.

Læs også:Dansker tilbage på træningsbanen i Østrig: Det er skønt

- Det er bare det, at udfordringen i en anden liga vil appellere mere til mig end et skifte til en anden Bundesliga-klub, siger Timo Werner.

Foruden Bayern München har især Liverpool været meldt interesserede i RB Leipzig-topscoreren. Også Barcelona og Chelsea skulle dog holde øje med ham. 

Læs også:Silkeborg-profil med udløb: Kan ikke se mig selv spille i 1. division

Læs også:Solbakken tvivler på Zanka-comeback: Tror ikke, det er en mulighed

Læs også:Dansk førsteplads: Se Bundesliga-sæsonens bedste frisparkskasser