Det er ikke hverdagskost, at Augsburg sætter europæiske giganter som FC Barcelona og Real Madrid til vægs, men det er ikke desto mindre sket på ét parameter i 2025.
Tirsdag bragte Transfermarkt nemlig en artikel med følgende overskrift: ‘Belønnet for målmandsskift: Augsburg har den bedste defensiv i Europas topligaer’. Her indtager Augsburg førstepladsen med 0,38 mål indkasseret per ligakamp i 2025, mens giganter som FC Barcelona, Atlético Madrid og Real Madrid må tage til takke med sekundære placeringer.
– Jeg så det godt. Det var et fedt billede, foran Barcelona og hvem det ellers var, siger Jess Thorup, da Tipsbladet taler med Augsburgs danske cheftræner torsdag aften.
Førstepladsen har selvsagt resulteret i stor glæde i danskerklubben, da Augsburg som bekendt er en klub, der arbejder med et noget andet budget end ovennævnte mastodonter.
– Det er klart, at det glæder vi os over. En ting er, at resultaterne efter jul har været, som de har været, men vigtigere er, at vi er på rette vej, og vi laver vores egne statistikker over, hvad vi gør godt, og vi sammenligner os med dem i Bundesligaen, men der var da ikke nogen af os, der havde set på sådan et internationalt plan, at vi lå der, hvor vi lå, siger Jess Thorup og fortsætter:
– Men det gør jo endnu engang, at man bliver bekræftet i, at det arbejde, vi går og laver i dagligdagen, at det bærer frugt. Det ser vi på resultattavlen og i tabellen, men det er klart, at det jo også ind imellem også er spændende at måle sig mod de bedste, ikke kun i Tyskland, men også i top-fem ligaerne.
Bedste defensiv i Europas top fem-ligaer i 2025 (mål imod pr. kamp)
- Augsburg (0,38)
- FC Barcelona (0,5)
- Mainz (0,5)
- Atlético Madrid (0,57)
- Strasbourg (0,62)
Kilde: Transfermarkt.
Augsburg har hentet 15 pointer i de seneste syv ligakampe, hvor holdet er ubesejret, og ifølge Jess Thorup kan en væsentlig del af forklaringen meget vel være, at danskerklubben i vinterpausen prøvede at tage en lidt anderledes tilgang til at få løst de udfordringer, holdet havde kæmpet med i efterårssæsonen.
– Vi gjorde det henover vinteren – i Tyskland er pausen jo rigtig kort – at vi havde en kort træningslejr på et par dage, hvor vi samlede truppen og involverede spillerne og tog nogle snakke med dem og sagde: ‘Hvor er det, vi skal hen? Hvad er det, vi skal forbedre?’ Vi tog alle temaer op og fik tingene snakket igennem, siger Jess Thorup og fortsætter:
– Spillerne skulle i små grupper diskutere tingene, og de skulle forelægge det for de andre. I stedet for, at det altid kun er træneren, der skal stå og tale foran dem, prøvede vi ligesom at involvere spillerne. Og det gav en masse spændende ting, som vi har arbejdet med.
– Så kan man spørge, hvorfor det lykkedes. Det kan der være flere grunde til. Det kan være på grund af nogle af de her snakke, men det kan også have noget at gøre med, at vi i sommer lavede en stor udskiftning i truppen. Vi har spillet det første halve års tid med syv-otte nye spillere i startopstillingen, og det er klart, at det tager tid. Men der føler vi nu, at vi har fundet systemet, balancen og relationerne, hvor det hele begynder at gå op i en højere enhed.
– Lige nu har spillerne en fornemmelse af, at hver gang, vi går på banen, kan vi vinde. Den fornemmelse er ikke noget, man kan købe eller træne sig til, det er noget, man opbygger over tid. Det har vi formået at gøre over den seneste periode.

Jess Thorup sammen med Bayern München-cheftræner Vincent Kompany tilbage i november (Foto: Alamy).
Situationen vendt fuldstændigt på hovedet
I Transfermarkts artikel om Augsburgs jerndefensiv blev danskerklubbens målmandsskift fremhævet som årsagen til succesen, men der er en del flere nuancer i udviklingen, understreger Jess Thorup.
– Det har givet noget omtale hernede, at jeg har valgt at skifte målmand. Men min helt klare overbevisning er, at det er holdet som helhed, der har fundet hinanden, fundet strukturen, fundet trygheden og skabt relationerne. Og så er det klart, at når vi pludselig vinder i Berlin (2-0-sejr over Union Berlin den 15. januar efter tre nederlag i træk, red.) og vinder i Werder (2-0-sejr over Werder Bremen den 19. januar, red.), så gør de her succesoplevelser, at de næste skridt går lidt nemmere, siger Jess Thorup og fortsætter:
– Det, at vi nu ikke har tabt i syv kampe i streg, det rykker på alle parametre, og udviklingen går pludseligt hurtigere, end den gjorde før. Så jeg tror, at det er mere det overordnede end lige, at det er et målmandsskifte, der er lykkedes.
Augsburgs aktuelle succes er ekstra iøjnefaldende med tanke på, at der så sent som i januar blev skrevet om ‘en urolig stemning’ i danskerklubben efter en periode med tre nederlag i træk, hvilket efterlod Jess Thorup og co. med blot tre point ned til stregen.
Augsburgs seneste syv ligakampe
- Mönchengladbach – Augsburg 0-3
- Augsburg – Leipzig 0-0
- Mainz – Augsburg 0-0
- St. Pauli – Augsburg 1-1
- Augsburg – Heidenheim 2-1
- Werder Bremen – Augsburg 0-2
- Union Berlin – Augsburg 0-2
Med den forrygende pointhøst i den seneste halvanden måned er der dog nu hele 16 point ned til stregen, og derfor må situationen i Augsburgs siges at være blevet fuldstændigt på hovedet.
– Ja, det er den da helt sikkert. Det kan man mærke på omklædningsrummet, på fansene på journalisterne. Nu begynder folk at kigge opad og på, hvad der er af muligheder. De snakker ikke nedrykning mere, på trods af, at hvis man kigger på de seneste ni sæsoner, så er klubben endt mellem 12. og 15. pladsen i Bundesligaen, siger Jess Thorup og fortsætter:
– I sidste sæson blev vi nummer 11, og det var den tredjebedste sæson i klubbens historie. Augsburgs målsætning er at overleve. Men det er klart, at vi også ser på, hvad de næste skridt nu kan være, og om vi kan begynde at sætte nye målsætninger.
– Men lige nu gør vi klogt i at holde fokus på det, vi har været gode til, nemlig at tage én kamp ad gangen, og holde det momentum så længe som muligt. 16 point fra nedrykningsstregen giver en ro og en tryghed til at kunne planlægge fremadrettet.

Augsburg har den bedste defensive statistik af alle klubber i Europas fem største ligaer i 2025 (Foto: Alamy).
‘Vi kender vores position i ligaen’
Det var i oktober 2023, at Jess Thorup blev ansat som cheftræner i Augsburg, og dermed kan den tidligere FC København- og FC Midtjylland-boss se tilbage på omtrent halvandet år i Bundesliga-klubben.
Starten i Tyskland var helt forrygende for Jess Thorup, der gik ubesejret igennem sine første seks kampe, men i slutningen af sidste sæson røg Augsburg så ind i fem nederlag i træk. Generelt har danskerklubben kæmpet lidt med stabiliteten, hvilket skyldes et par forskellige ting ifølge Thorup.
– Jeg har haft en fantastisk tid i klubben. Det er en klub, der de seneste 14 sæsoner har været i Bundesligaen. I august 2023 ansatte klubben en ny sportsdirektør, som efterfølgende ansatte mig i oktober 2023. Klubben ville prøve noget andet, man ville prøve at se, om vi kunne udvikle os, samtidig med at vi skulle udvikle vores egne talenter til førsteholdet. En proces, vi er godt i gang med, men som også kræver noget tid og nogle transfervinduer, samt at finde ud af, hvad vi har brug for, for at tage de næste skridt. En proces, som helt naturligt kan give lidt svingende resultater.
– Man skal stadigvæk huske, at sidste sæson var den tredjebedste sæson i klubbens historie, og folk begyndte allerede sidste år at snakke om Europa. Vi får så nogle skader og taber de sidste fem kampe i sæsonen og ender så ‘kun’ som nummer 11. Men bare det, at vi var oppe at snuse til det, gør, at vi tænker: ‘Er der flere muligheder? Kan vi tage de næste skridt?’ Samtidig med, at forventningerne stiger med sidste års resultater.
– Så sælger vi pludselig vores tre-fire bedste spillere, og vi starter sæsonen med syv eller otte nye spillere i startopstillingen. Der kender vi også vores position i ligaen, har vi en god spiller, så tager de store klubber ham. Det er vores måde at overleve på. På den anden side, som træner, sidder man og håber på, at vi kan snakke kontinuitet.
Næste kamp for Jess Thorup og Augsburg er søndag kl. 17.30, hvor Freiburg kommer på besøg.
Læs med i weekenden, hvor de øvrige dele af Tipsbladets interview med Jess Thorup bringes.
Tipsbladet har også talt med Jess Thorups assistent Lars Knudsen om Augsburgs aktuelle succes – det interview kan læses her.

– De har ikke en chance for at blive dansk mester

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster

Nedtoner øget belastning fra klub-VM

Målfest på Gran Canaria

Thomas Frank udpeger: Han er den bedste

Fik sin mor haste-fløjet til Danmark

Hylder Brøndby-spiller: Det var meget opløftende

Vild med dansk angriber: ‘Kalder ham køleskabet’

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt

FCN bremser Brøndbys optur

Så du med, Brian Riemer?

Arbejder på aftale med succesdansker

Birk jubler: Tid til at slippe ham løs!

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt

Sådan gik det, da Brøndby og FCN spillede 0-0

Birk med flere overraskelser

På listen i kæmpeklub: Isaksen er interessant

Benhård kritik: Mbappé er en bragende fiasko

Klaiber savner det: Det er min klub
Kære FC København: Hvad venter I på?

David Nielsen triumferer

Har aldrig set Patrick Mortensen sådan før

FCK, Genoa og Leeds spurgte – prisen stod i vejen

Elkjær revser stjerne: Han er helt væk!

Tager Conrad Harder i forsvar

Topklub frier til dansk profil: Han er fantastisk

– Jeg synes, det er en fejl af Jacob Neestrup

Isaksen tager hatten af: Alle har problemer i Bodø

Politiet bekræfter: Sigtet efter topbrag i Herning

Mangeårig Superliga-profil dybt imponeret

Filip Jørgensen fejlede: Chokerende dårligt

Gravesen hugger til Superliga-træner: Skræmmende!

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig

Lykkelig matchvinder: Min største kamp i Danmark

Sur Froholdt: Vi har snakket om det

– Ikke kommet for at sidde på bænken

Højlund slagtes igen: Han var elendig

Delaney: Jeg beklager, at han skal bære den byrde

Knust: FCM-profil skal til tjek

Netmasker blafrer i Bretagne-derby

Aldeles vanvittigt: United i mirakuløs comeback

Storklubber så på profil: – Rigtig fin kamp

Skidt kamp af Filip Jørgensen for Chelsea

‘Utilfreds’ Klopp i spil til kæmpe trænerjob

FC Midtjylland bekræfter hærværk

FCM-komet udgik med skade: Her er status

‘Jeg orker næsten ikke at stå og forklare her’

Snød han FCK? Buksa reagerer på omstridt situation

Krise! Det her er jo ikke acceptabelt, Neestrup!

FC Midtjylland tæver FCK og er tilbage i front

Slam! FCM-skurk var sin kongeløn værd i dag!

FCK-spiller blev pillet ud med bukserne nede

Matt O’Riley har lagt stor nedtur bag sig

Kommenterer rygtet

– Det er en fejl af Jacob Neestrup