Video : Tipsbladet
Bundesliga

Højbjerg om debut under Guardiola: Jeg var en af dem, der ville dø for ham

Pierre Emile Højbjerg debuterede som 17-årig under Pep Guardiola i Bayern München. Det var ellers en periode, hvor spanieren var presset, men han havde tiltro til, at Højbjerg var en af dem, der var klar til at gå i døden for sin træner.

Det var en hektisk periode for Bayern München, da Pierre Emile Højbjerg debuterede. Holdet var netop røget ud af Champions Leagues semifinale mod Real Madrid, det lå til at vinde mesterskabet, og pokalfinalen ventede lige om hjørnet.

Højbjerg var ellers kun 17 år gammel, men det var i netop denne periode, at Pep Guardiola viste ham tiltro og satte ham på banen. Først i et par Bundesliga-kampe og siden fra start op pokalfinalen.

Læs også:Corona-krise i Premier League: Dansker-klub kan ende med tvangs-salg

- Han havde et møde med os alle sammen på banen i træningsugen. Han sagde - nu bruger jeg hårde ord: "Dem, der dør for mig, er dem, jeg kan regne med. Dem, der ikke dør for mig, er dem, jeg ikke kan regne med." Der mente han så, at jeg var en af dem, som han kunne regne med. Så fik jeg så lov til at spille fra start i den fantastiske finale, fortæller Pierre Emile Højbjerg til Viaplay Sport Live.

Se hele klippet, hvor Højbjerg deler anekdoten, i videoen i toppen af denne artikel.

Læs også:Dansk succes i Premier League: Højbjerg sætter fornemt aftryk

Læs også:Dansker imponerer: Med i toppen af fornem Premier League-liste

Læs også:Højbjerg støtter UEFA's flytning af EM: Men det er drønærgerligt

Læs også:I kampen mod coronavirus: Håndtryk forbudt i England før kampe