Bundesligaen nærmer sig sin begyndelse, og i Wolfsburg er der lagt op til, at den danske landsholdsspiller Jonas Wind skal indtræde i en vigtig rolle igen for Folkevogns-klubben.
Det skyldes særligt, at angrebskollegaen Kevin Behrens senest er blevet ramt af en skade ved træning - men det er en dansker, som har været ramt af fysiske mangler efter, han er kommet retur fra EM.
Det fortæller Wolfsburg-træner Ralph Hasenhüttl om i et interview med Kicker, hvor der bliver peget på, at der stadig bliver arbejdet hårdt på danskerens frm.
- Han har trænet godt i løbet af ugen og kommer i form, siger cheftræneren og fortsætter:
- Han kom ikke tilbage i god form, og det var klart, at han havde brug for lidt tid. Han er ved at få den eksplosivitet tilbage på banen, som han har brug for til sit spil, lyder det fra Hasenhüttl.
Wind viste da også målfarlighed i Wolfsburgs testkamp mod Brentford, hvor han reducerede til 1-2 i et opgør, som endte med 4-4. Nu venter en pokalkamp mod Koblenz, inden Bundesligaen for alvor bliver skudt i gang.
Her skal Wolfsburg møde Bayern München i første runde.
I sidste sæson var 25-årige Jonas Wind klubbens topscorer med 11 kasser i den bedste tyske række.
Få det store overblik over alle sommerens bekræftede handler i Superligaklubberne lige her.
Skal du have det sidste nye fra transfer-verdenen. Så tjek Tipsbladets store liveblog.