Godt nyt: Frederik Rønnow er tilbage i træning
Foto: Getty Images
Bundesliga

Godt nyt: Frederik Rønnow er tilbage i træning

Frederik Rønnow er tilbage i træning, efter at han pådrog sig en skade i december.

Der var godt med spilletid til danske Frederik Rønnow i efteråret, da han vogtede buret i 14 kampe for Eintracht Frankfurt – heraf otte i Bundesligaen, da tyskernes førstekeeper, Kevin Trapp, var ramt af en skade.

Efteråret fik dog en uheldig afslutning for danskeren, der blev lårskadet i midten af december og ifølge Frankfurt kunne se frem til en pause på seks uger. Skaden holdt Frederik Rønnow ude af efterårets to sidste kampe, mens han også blev hjemme fra holdets træningslejr i Florida i starten af januar. 

Nu er der imidlertid godt nyt om den danske keeper. Tirsdag var han nemlig tilbage på træningsbanen.

Det skriver Eintracht Frankfurt på Twitter.

Til gengæld er det uvist, om Frederik Rønnow når at blive klar til Frankfurts møde med Hoffenheim i Bundesligaen i den kommende weekend. Samtidig var førstevalget Kevin Trapp tilbage i aktion, da Frankfurt mødte Hertha Berlin i en venskabskamp i sidste uge, og han overtager sandsynligvis målmandstjansen igen.

Læs også:Skadet Rønnow bliver hjemme fra træningslejr - rival rejser med

Læs også:Dårligt nyt: Frederik Rønnow ude i seks uger