Frederik Rønnow: Det er jo nærmest hjernevask

Telefonen ringer konstant i receptionen på Stadion An der Alten Försterei.

”Nej, der er ikke flere billetter.”

”Du bliver nødt til at blive medlem for at komme i betragtning. Og der er 44.000 medlemmer, men blot 22.000 pladser, så selv det giver ingen garanti,” lyder det igen og igen.

”Det kan faktisk være svært for mig bare at få billetter til min familie,” smiler Frederik Rønnow.

Det er snart fem år, siden han forlod Brøndby IF for at jagte en international karriere.

Men det er først nu, at det er lykkedes.

Veteranen Andreas Luthe vogtede målet mod Bayern München, da Union Berlin sidst i marts sidste år tabte 4-0. En muskelskade efterfølgende åbnede døren for Frederik Rønnow.

De ni måneder, der er gået siden, har Frederik Rønnow stort set spillet lige så mange kampe, som han fik i de forudgående fire sæsoner i det tyske.

Danskeren har gjort valget let for cheftræner Urs Fischer. Rønnow er et bæst i kassen. Nederlag er stort set ikke en mulighed.

På ranglisterne over de bedste keepere i Bundesligaen er Rønnow førsteudfordrer til Yann Sommer.

Smag lige på den!

Så meget lort igennem
Da Frederik Rønnow blev ramt af en lille muskelskade kort før VM, lå Union Berlin på førstepladsen i Bundesligaen, havde lukket ni mål ind og var videre i Europa League.

Tilfældigt? På ingen måde.

”Det er suverænt det sted, jeg har været, hvor der er blevet lagt mest arbejde i det,” konstaterer Frederik Rønnow.

”Jeg havde de år med Zorninger i Brøndby, som mindede om det. Men jeg har aldrig oplevet så meget video- og taktisk træning på et niveau, hvor... det er jo nærmest hjernevask,” ler han stille.

”Det er den måde, træneren gerne vil spille på. Og det virker, fordi der er en klar idé. Pludselig møder vi Mönchengladbach og Wolfsburg hjemme, hvor de bare stiller sig ned.”

”Det har jeg aldrig oplevet før. Så er det åbenlyst, at de ikke kan lide at komme her,” bemærker den danske keeper, der i en alder af 30 år har lært vigtige ting af Urs Fischer.

”Jeg føler, at jeg har lagt allermest på i mit spil på det tekniske og positioneringen, og hvordan det er at spille bolden ud.”

”Før var det for mig at spille, hvad jeg så på banen, men her har jeg 3-4 ting, jeg må, når jeg skal træffe beslutninger," fortæller Frederik Rønnow.

Han kulminerer, samtidig med Köpenick-klubben Union Berlin oplever en surrealistisk optur som medaljebejler, selv om klubbens spillerbudget er blandt de laveste i Bundesligaen.

”Det er været megafedt at være en del af. Vi lå nummer ét indtil de sidste par kampe i efteråret i Bundesligaen, og så er vi også videre i Europa.”

”Det er ikke forventningerne, at vi skal gøre det ud fra de vilkår, der nu er til stede i den her klub. Det har været sindssygt fedt at være en del af en klub, der virkelig har haft momentum, men der bliver virkelig også lagt et hårdt arbejde bag hele klubben og hele holdet. Så det har været en af de bedste perioder i min fodboldkarriere,” siger han og føler, at skæbnen omsider er ham gunstigt stemt i det tyske.

”Da sæsonen startede, var det første gang, nærmest siden jeg startede i Frankfurt, hvor jeg gik ind i sæsonen som nummer ét, og det var sikkert, at jeg kom til at få mange kampe... Jeg har været så meget lort igennem i min tid i Tyskland, når jeg ser tilbage.”

”Jeg har ikke noget at tabe. Går det ikke, så har jeg sgu været længere nede. Alle de slag og bump på vejen har givet mig ro til at nyde at spille fodbold.”

”Så jeg kan lægge presset lidt til siden og så bare spille. Jeg har aldrig følt mig mere frigjort i mit spil,” konstaterer han.

Skaderne
Frederik Rønnows forsinkede gennembrud i Bundesligaen handler ikke om kvalitet. Det har været fem sæsoner med et væld af skader, der har kostet.

”Jeg må bare erkende, at min tid i Tyskland har båret præg af skader. Nærmest fra første dag tilbage i Frankfurt var det jo også det, der ødelagde det for mig,” siger han.

Set i forhold til nogle af de skadesforløb, som har præget tiden i Bundesligaen, så var det nærmest positivt, at skaden før VM kunne håndteres med få ugers kort pause.

”Nogle af de andre gange, hvor der er sket noget, har jeg kunnet mærke noget op til. Denne gang har jeg spillet hver tredje dag i tre måneder uden at mærke noget og følt mig fysisk i topform. Og så kommer det ud af det blå, hvor der er et eller andet, der giver sig,” siger Frederik Rønnow, der ikke kan pege på et decideret mønster i skaderne.

”Jeg føler, at jeg i flere omgange har været tæt på mit endelige gennembrud i Tyskland, og så har der været et eller andet. ”

”Det har været hårdt til tider, men jeg tror også, at man lærer meget af det.”

”Der er stadig en grund til, at jeg er på landsholdet på trods af, at jeg har spillet et begrænset antal kampe i forhold til, hvad jeg selv mener, at jeg burde med mine kvaliteter,” siger Frederik Rønnow.

Lars Høghs arv
I en verden hvor følelser ofte bliver udlagt som svaghed, så er han en undtagelse. Den danske Union Berlin-målmand er ikke bleg for at vise sit indre.

”Jeg er vokset op i et hjem, hvor man snakker om tingene, hvor man er åben og ærlig og kan være sårbar.”

”Noget i mig har accepteret at sige tingene højt og godt kunne sige, at jeg var presset i Frankfurt det første år, fordi det var så ubehageligt at være i. Det gik så galt,” siger han og trækker på det, som Lars Høgh lærte ham.

”Jeg har brugt Lars Høgh rigtig meget, da jeg arbejdede med ham, både i Brøndby og på landsholdet.”

”Nogle gange overtænkte jeg måske lidt for meget. Jeg har lært, at det ikke altid er godt at være realist i fodboldverdenen.”

”Nogle af de bedste målmænd, jeg har set, har den evne til at fejle og sige, at det er, fordi jeg har de forkerte handsker på i dag. Det er jo ikke rationelt, men det hjælper,” smiler han.

Lars Høgh har lært Frederik Rønnow til at få balance mellem livet på og uden for banen.

”Man kan jo ikke lade det æde én, at det ikke fungerer på banen. Min familie er det vigtigste for mig. Så det er jo også klart, at der er en dynamik der, og det skal hænge sammen.

Når du får børn, så får du også forpligtelse udover dig selv. Det er også noget af det, jeg synes har været det sværeste i det her.”

”Jeg kan huske, da min søn blev født, der spillede jeg kamp dagen efter. De første måneder af hans liv var jeg hjemme 10-11 dage. Det er jo den hårde del af branchen,” siger Frederik Rønnow, der savner at kunne sparre med sin mentor.

Høgh lever videre
Det er nu et år siden, at ”Høghen” gik bort, men han lever stadig i Frederik Rønnows bevidsthed.

”Hvordan skal jeg forklare det? Det er et af de bedste mennesker, jeg har mødt i den her branche.”

”Jeg har brugt ham rigtig meget og sparret rigtig meget med ham også under hans sygdomsforløb. Men det er sgu ikke kun fodboldmæssigt, at han har givet mig noget. Det er også en form for... ja, mindset i livet.”

”At i den grad være presset og stadig insistere på positivitet og optimisme. Det synes jeg, at rigtig mange kan lære af. Og det er også noget, jeg selv prøver at tage med allermest.”

”Der kan være afsavn, der kan være det ene eller andet, man ikke føler giver mening. Men Lars var altid positiv og optimistisk.”

”Det vil jeg altid tage med mig,” siger Frederik Rønnow og bliver rørt ved at tænke tilbage på sin mentor.

”Da det sker med Lars, skriver den fysiske træner fra Brøndby til mig, at han kondolerer, og at Lars havde troet på mig, som ingen troede på mig.”

”Den tog jeg til mig. Og der går ikke meget mere end en måned, så begynder jeg at spille fast her.”

”Jeg har ham med, helt klart. Jeg har ham med i min fodbold, men også i mine menneskelige værdier,” konstaterer Frederik Rønnow.

Foto: Getty Images