Frank Arnesen: Det sidste HSV-interview

Frank Arnesen er færdig som sportsdirektør i Hamburger SV, selvom han kun nåede at være i klubben i to og desuden havde et år tilabge af sin kontrakt.

Arnesen var først ved at være rigtig i gang med sit arbejde i Hamburger SV og havde mange planer for den kommende tid i klubben. Det fik Tipsbladet at vide, da vi besøgte danskeren i Hamborg for under to uger siden. På det tidspunkt bekymrede Arnesen sig ikke om eventuelle fyringstrusler, men havde travlt med at fortælle om sin glæde ved arbejdet i Hamborg. 

Han nåede aldrig at gøre jobbet færdigt, men Tipsbladet bringer her den store snak med Frank Arnesen; det der blev danskerens sidste store interview som HSV-sportsdirektør.

BRAGT I TIPSBLADET 10. MAJ 2013

Det store ur i Imtech Arenas nordvestlige hjørne går stadig lystigt. Det er det ur, der markerer, at Hamburger Sport-Verein som det eneste hold har været i Bundesligaen siden første fløjt i 1963, og da kampen mod VfL Wolfsburg går i gang, kan de 51.135 tilskuere se, at HSV har været en Bundesliga-klub i 49 år, 254 dage, 30 minutter og 46 sekunder.

Det unikke ur var i fare for at blive slukket i sidste sæson. Gennem hele fodboldåret kæmpede HSV for at undgå nedrykning, og da de 34 kampe var overstået, lå klubben nummer 15, én placering over nedrykningsplayoff. I år ser det bedre ud med et bælte af otte klubber og 15 point mellem HSV og stregen, men det er stadig ikke godt nok. Nu handler det nemlig om, at der igen skal spilles europæisk fodbold i Vesteuropas sjettestørste by – hvis ikke i denne sæson så i den næste.

Det vil tilskuerne, det vil klubben, og det vil sportsdirektør Frank Arnesen, som befinder sig nede på bænken under kampen. Men det er ikke her, han udfører sit arbejde. Inden det første fløjt deltager han i den obligatoriske rundkreds, der også tæller spillertrup trænerstab og Hermann, klubbens maskotdinosaur, og da det hele er slut, holder Frank Arnesen sig til sidelinjen, hvor han giver alle spillerne hånden og i samme bevægelse klapper dem alfaderligt på ryggen.

Det er hans rolle, når der er kamp. Han har godt nok levet sig med i kampen, jublet over Heiko Westermanns 1-0-scoring og ærgret sig over Makoto Hasebes flyvede hovedstød, der resulterede i resultatet 1-1, men han overlader styringen af holdet til sin træner Thorsten Fink.

OPRYDNING Næh, Frank Arnesens domæne er kontoret, hvor han gennem 20 år har haft sit udgangspunkt i fire europæiske topklubber. Hans eget ligger i den østlige fløj af Imtech Arena, hvorfra han kan holde øje med indgangen til stadion; hvem der kommer og går. Kontoret er rummeligt med plads til både skrive-og mødebord.

Tekopperne er fra Ikea. På opslagstavlen hænger der træningsplaner, et familiefoto og et lille billede af Muhammed Ali med reference til at være ” THE GREATEST”.

Under fjernsynet er der et skab med videoudstyr, en lille rød-hvid t T Hoptimist samt en stor stak bøger – lige fra bøger om sportspsykologi til Politikens ” Turen går til Hamburg og Nordtyskland.” Og så har kontoret også en taktiktavle, og den benytter Arnesen ivrigt, da Tipsbladet et par timer før kampen mod Wolfsburg har fået kontortid hos sportsdirektøren.

Historien om danskerens tid i Hamburg har handlet meget om spillerindkøb og -salg – hvordan han næsten ingen penge havde, og hvordan en del af dem blev sendt til hans tidligere klub Chelsea mod at få en håndfuld talenter i bytte – men Arnesen har også lavet om på organisation og spilsystem, og det er det, han nu står ved tavlen og forklarer.

– Det første jeg gjorde var at sige, at vi spillede 4-3-3. U/ 23 og førsteholdet kan man ekskludere, men de andre spiller 4-3-3. De må også gerne prøve at spille 4-4-2 for at lære det, men vores filosofi er 4-3-3, siger Arnesen og viser med brikkerne, hvordan den opstilling er god til at uddanne de fire forreste folk til at være angribere.

Opstillingen på tavlen spejler fuldstændig den, som Thorsten Fink et par timer senere sender på banen mod Wolfsburg. Fire mand i bagkæden, fire mand på banens sidste tredjedel og så to midtbanespillere.

– Ikke to forsvarende, siger jeg altid, men boks-til-boks-spillere. Jeg vil ikke have, at en skal være nummer 6. Det kan de blive senere, siger Arnesen og bruger Claude Makelele, der lærte af at spille andre positioner, inden han blev symbolet på det nye årtusinds defensive midtbanespiller, som eksempel.

Seancen ved den hvide tavle demonstrerer, at sportsdirektøren har klare tanker om, hvordan man bedst uddanner en fodboldspiller, og det samme har han om den struktur, de skal uddannes i. Tilbage ved bordet tegner han HSV’s sportslige organisation – en organisation som trængte til fast hånd ved Arnesens tiltrædelse.

– Jeg har lavet utroligt meget struktur. Det er heller ikke noget, som rigtigt kommer ud. Men da jeg kom hertil, havde vi to chief scouts. Kan du forestille dig en lille afdeling, hvor to mennesker tjener det samme og har det samme ansvar? Der kan komme mange spændinger. Det sad de med et år, før jeg kom. I ungdomsafdelingen var der to koordinatorer for de 9-15-årige, der også lavede det samme. Det fandt jeg ud af, for de talte ikke sammen. Atmosfæren var svær, og det startede vi med helt fra bunden, siger Frank Arnesen.

Imens danser kuglepennen hen over papiret og laver streger og pile, så de forskellige folk nu ikke længere er sidestillet, men ligger på en lodret linje.

– Fra 1. juli står strukturen helt rigtigt. Nu er det helt klart. Ungdomsafdelingen har én chef. Og det var en af dem, som var chief scouts. Det første jeg gjorde var at sætte ham derned. Så var der to, der var glade. Nu er både ungdomsafdelingen og scoutingafdelingen fikset, som en rigtig struktur skal se ud. Du har en CHIEF for ungdomsafdelingen, du har det, man kalder en kaufman, som ordner alle kontrakterne og så videre.. Så kommer det nedefter. Trænerne, personalet, ungdomsscoutsene, chaufførerne… Sådan som det normalt er. Så er der TOTAL TRANSPARANCY, og ansvaret ligger hos de rigtige folk.

Ingen bullshit i transfersnakken
Tankerne om både klubstruktur og spilfilosofi ligger helt fast for Frank Arnesen. Han er i gang med sit 20. år som chef i en stor europæisk fodboldklub, og han har én gang for alle lagt sig fast på, at det er det, han skal lave.

– Scouting, ungdomsfodbold, kreere noget, god atmosfære, sørge for der er filosofi omkring det, have menneskerne til at arbejde godt. Det er det, jeg bedst kan lide, og det er det, jeg er god til. Det jeg godt kan lide er, at det er mig, der kan flytte noget. Man er med til at træffe beslutninger, man er med til at lave strategier, man er med til at ansætte de rigtige folk. Jeg elsker også at tale med spillerne og agenterne, når vi skal forsøge at få dem ind. Jeg er god til at overtale spillerne. Jeg har selv været spiller. Hvis det er en tysker, er det ikke så svært, for han kender Hamburg, men hvis det er en udlænding skal man bruge nogle overtalingsevner indimellem. Især når det er en klub, som ikke spiller europæisk fodbold. Det kan jeg godt lide, siger Frank Arnesen, der bruger transferen af Artjoms Rudnevs som eksempel.

Den 25-årige lettiske landsholdsspiller har været en succesfuld profil for HSV i denne sæson med 11 Bundesliga-scoringer, hvilket gør ham til delt topscorer i klubben. Før skiftet til HSV bankede han mål ind på samlebånd for Lech Poznan i den polske liga, og det fik Frank Arnesen, der var på jagt efter en billig målscorer, til at interessere sig for letten.

– Jeg tog hen til ham i træningslejr, hvor han var med Lech Poznan. Det var i december for halvandet år siden og så igen i januar. Og så kom klubberne. For han blev ved med at score mål, og han gjorde det ligesom Lewandowski, du ved. Han scorede mange mål det første år og så lidt flere det andet. Det var samme klub, men holdet var ikke så godt. Med Lewandowski blev de mestre, her blev de kun firer. Alligevel lavede han lige så mange mål. Så begyndte Premier League også at kigge, siger Frank Arnesen, der havde en fordel i forhold til de britiske klubber, som ifølge rygtebørsen talte klubber som Fulham, Arsenal og de skotske mestre fra Celtic.

– Jeg havde været hos ham og været entusiastisk. Jeg bullshitter ikke. Jeg siger, hvad de kan tjene, og hvad vi kan gøre rent sportsligt. Der kom fire klubber fra Premier League, og han havde ikke skrevet under med os endnu. For jeg havde problemer med at få vores forhandlinger med klubben igennem. Men han sagde ” Frank, jeg har givet dig mit ord. De kan betale mig flere penge, men jeg er ikke interesseret. Jeg bliver hos dig.” Det er det, jeg godt kan lide. Der er også nogle gange, hvor det ikke lykkes. Men jeg ved, at når jeg sætter mig, er jeg godt forberedt, og jeg ved, hvad jeg vil, siger Frank Arnesen.

Unikke Arnesen
Efter danske forhold er Frank Arnesen unik. Det er en gammel traver, at få danskere får trænerjob uden for landets grænser, men endnu færre får administrative topposter i så store klubber som PSV, Tottenham, Chelsea og HSV.

– Der er ingen i Danmark, man kan sammenligne mig med. Der er ingen anden dansker, som har været teknisk direktør, og slet ikke i fire forskellige klubber i tre forskellige lande – som ikke er ens eget land. Morten Olsen og Laudrup har været trænere, Søren Lerby er blevet agent og var træner lidt i Bayern München. Preben gør det fremragende i tv, men i fodboldverdenen er jeg nok… Der er jeg nok den eneste.

– Men det er ikke kun i Danmark. Jeg tror, ikke der er mange i hele verden. Det er meget skægt at pusle med. Hvor fanden er der nogle, der har været direktører? Jeg kan ikke rigtigt finde nogen. Begiristain var i Barcelona og nu Manchester City. Der var franskmanden som tog til Tottenham og så Liverpool, Comolli. Ham kender jeg også, god fyr. Men i PSV i Holland, i England i to forskellige klubber og så i Tyskland. Det er tre forskellige fodboldlande i Europa. Det tror jeg ikke, der er mange, der har gjort i sådan en position, siger Frank Arnesen, der ikke er meget for at komme med en forklaring på, hvad han har gjort rigtigt for at nå så vidt omkring.

Alligevel giver han et bud.

– Jeg tror, at mennesker godt kan lide at arbejde sammen med mig. Jeg er entusiastisk, og jeg ved, hvad jeg taler om – eller de tror, jeg ved, hvad jeg taler om… Og så har jeg min erfaring. Jeg var heldig, at jeg fik chancen, da jeg var så ung. I min tid var tekniske direktører nogle, som havde været trænere og scouts, og når de så ikke kunne være det længere, blev de tekniske direktører. Det var, når de var omkring 50. Jeg blev det som 36-37-årig, siger Frank Arnesen.

Christianshavn i Nordtyskland
Frank Arnesen er mere europæer end de fleste. Han har ikke boet i Danmark, siden han som 19-årig i 1975 forlod Amager for sammen med Søren Lerby at blive professionel i Ajax Amsterdam. Siden da har han boet i fem forskellige lande.

Arnesen siger selv, at han taler femseks forskellige sprog – alle sammen dårligt. Når han taler dansk, sniger der sig da også et enkelt tysk, engelsk eller hollandsk ord med indimellem.

Og han er glad for, at han har fået set en stor del af Europa igennem de snart 40 år, han har boet uden for Danmark.

– PRIORITY 1 er selvfølgelig fodbolden. Hvad er det for nogle udfordringer, og hvad kan man gøre? Men hvis man har to muligheder, hvor den ene er lidt bedre fodboldmæssigt, men den anden er et lidt bedre sted at bo, vil jeg gøre det sidste. Det vil jeg gøre for mine kone, for hun har været med overalt. Min kone har aldrig set det som straf. Hun ser det som en oplevelse. Spanien; okay så prøver vi at lære spansk og så videre. Men vi kan bo overalt. Du kan sende mig til Rusland, og så gør jeg det. Så får vi et lille hjem, og så hygger vi os, og så er fokus på fodbolden. Du kan sende mig til Finland, det skal jeg nok ordne, siger Frank Arnesen.

I øjeblikket er det altså hverken Finland eller Rusland, som Arnesen bor i, men Tyskland og Hamburg. Han er godt tilfreds med tilværelsen i Hamburg-bydelen Eppendorf.

– Det er en af de smukkeste og bedste byer at leve i. Og alt er et kvarter-tyve minutter væk. Det gør det utroligt attraktivt. Man kan tage til lufthaven på et kvarter-tyve minutter. Stadion et kvarter-tyve minutter. Ind til byen otte-ti minutter. Der er høj kvalitet i levestandarden. Og menneskerne her er meget glade for danskere. Selv i starten, da det gik så dårligt, sagde menneskerne på gaden, at jeg bare skulle fortsætte, og at det gik godt. Jeg er blevet utroligt godt behandlet her i Hamburg, siger Frank Arnesen.

Fra Hamburg er der kun godt 140 kilometer til den danske grænse, og det glæder Arnesen sig over.

– Jeg har ikke været så langt nordpå, siden jeg forlod Danmark i ‘ 75. Og når man kører i gaderne, har det lidt dansk over sig. Husene og omgivelserne, der er noget. Og det er en dejlig følelse. Nu er den lidt væk, for jeg er vant til det og har været her to år, men de første måneder havde jeg den. Masser af grønt er her. Masser af vand. Jeg kommer fra Christianshavn, og der var også lidt grønt på Christiania og oppe i skolen, og så havde vi kanalen, der hvor jeg boede, så jeg var vant til sådan nogle ting. Og det kom jeg så tilbage til. Det var egentlig meget skægt, siger Frank Arnesen.

Har droppet landsholdet
Frank Arnesen har sine målsætninger klar. Det handler om at få HSV i europæisk fodbold og tilbage helt op i toppen af Bundesligaen.

– Inden for tre år skal vi være i Europa. Der er 71.000 medlemmer i den her klub, og den skal spille top 4. Jeg kan ikke se andet. Selvfølgelig er der en historie, og historien er, at vi har gæld. Den skal først væk, men jeg kan se den her klub gøre det samme som Dortmund. Dortmund var næsten fallit i 2005, men så er de blevet bedre og bedre siden 2008. Det ville være en kæmpe fordel, hvis vi kommer i Europa, for så kan vi tage et skridt mere og få mere gæld væk. Vi har utroligt gode indkomster med vores stadion og vores business, siger Frank Arnesen, der mens interviewet står på ikke ved, at hans hold vil spille 1-1 mod Wolfsburg. Dermed er der med to kampe igen tre point op til Europa League-sjettepladsen, som tilhører Freiburg. Freiburg har også en væsentligt bedre målscore end HSV.

Personligt ved Frank Arnesen ikke, hvad fremtiden bringer. Kontrakten med HSV går snart ind i sit tredje og sidste år, og sportsdirektøren er endnu ikke begyndt at spekulere på, hvad der skal ske efter sommeren 2014.

– Alt er åbent. Det har det altid været for mig. Står det til mig, vil jeg ikke tage en beslutning de næste syv-otte måneder. Jeg vil se, hvordan det går her. Hvor tilfreds er jeg med det, der foregår? Hvor tilfreds er klubben? Er kemien der stadig? Alle de ting vil jeg tage op til overvejelse. Jeg vil spille europæisk fodbold, for det har jeg været vant til, siger Frank Arnesen.

Og hvad så med en fremtid i dansk fodbold? Gennem de sidste mange år er Arnesen blevet nævnt som en outsider, når Morten Olsens kontrakt som landstræner har stået foran et udløb. Arnesen har fodboldfilosofien, navnet og den internationale erfaring, og han har selv luftet tanket flere gange – så sent som i oktober sidste år i et interview med Tipsbladet. Men det er slut nu.

– Jeg er gået bort fra landsholdet. Jeg har tænkt over det. Jeg var træner her sidste år i seks dage – og det gik fantastisk, haha. Vi var så heldige i den kamp, men heldet følger de kloge, siger de… Nej, jeg er ikke interesseret. Jeg har været det og sagde også for et halvt år siden, at det kunne godt være, men jeg skal være realistisk over for mig selv. Det at være landstræner skal jeg overlade til professionelle, og jeg har ikke været træner i 20 år. Jeg er sportsdirektør. Det er det, jeg er bedst til.