- I gamle dage var jeg nok fløjet rundt, men jeg er snart ved at være 50 år gammel.
I lørdag var der dog ellers god grund til at 'flyve rundt'. Hans mandskab Mainz leverede nemlig en kæmpe præstation, da Bo Henriksen og co. vandt med hele 3-1 over Dortmund i Bundesligaen.
Dortmund-anfører Emre Can fik rødt kort efter 27 minutter, og det var Dortmund-cheftræner Nuri Sahin stærkt utilfreds med efter kampen.
- Det må aldrig ske, at han gør sådan, og det ved han godt.
- Det var en gamechanger. Drengene kæmpede, og stillingen stod 0-0. Vi følte, at vi havde kontrol over kampen, hvis vi var forblevet 11 mand. Vi skabte chancer, fortalte Nuri Sahin ifølge Sky Sports.
På det efterfølgende pressemøde udtrykte Bo Henriksen, at han var utrolig tilfreds med sejren.
Det står dog hen i det uvisse, om danskeren fik leveret en stor jubelscene efter den flotte sejr.