Schalke 04 er sidst i Bundesligaen efter 18 runder, og i foråret skal de kæmpe en hård kamp for at sikre overlevelse i den bedste tyske række. Den kamp henter de nu mere hjælp til.
Klubben henter således den brasilianske højre back William. Det oplyser Schalke 04 på sin hjemmeside.
Læs også:Bayern München-stjerner skrev historie i ny sejr
William - eller William de Asevedo Furtado, som er hans fulde navn - kommer til klubben fra ligakonkurrenterne Wolfsburg på en lejeaftale, der løber frem til sommer. Det er uvist, om der er en købsoption i aftalen.
Den nye Schalke-spiller er helt klar på, hvilken udfordring der nu venter.
Læs også:Bayern München udbygger Bundesliga-føring med storsejr
- Jeg kan ikke vente med endelig at komme i gang i Schalke. Vi har stadig 16 kampe tilbage for at få de nødvendige point for at holde os oppe. Jeg er klar til at hjælpe klubben med at nå dette mål, lyder det fra William.
Foruden William har Schalke 04 også hentet venstrebacken Sead Kolasinac samt den 37-årige angriber Klaas-Jan Huntelaar fra henholdsvis Arsenal og Ajax i det indeværende transfervindue.
Læs også:Rasmussen og Vitesse bider sig fast i topstriden
Læs også:Enormt kostbart: Schalke ryger tættere på afgrunden
Læs også:Medier: Martin Ødegaard vil væk fra Real Madrid