Video : Tipsbladet
Bundesliga

Bundesliga-klub henter dansk træner

Union Berlin har onsdag bekræftet, at danske Kristoffer Wichmann bliver assistent i Berlin-klubben.

Kristoffer Wichmann har foretaget noget af et skifte. 

Danskeren stod i den seneste sæson i spidsen for Kolding IF i NordicBet Ligaen, men nu venter der noget helt andet for Wichmann. 

Bundesliga-klubben Union Berlin har nemlig præsenteret Wichmann som ny assistent i klubben. 

Den danske cheftræner Bo Svensson glæder sig over, at Wichmann er blevet en del af klubben.

- Jeg tager tre folk med mig. Det er derfor, at jeg er glad for løsningen.

- Som i Mainz bliver min assistent Babak Keyhanfar, den nye videoanalyst er Tijan Njie, og så tager jeg også danskeren Kristoffer Wichmann med, der senest har været træner i 1. division, siger Bo Svensson ifølge Kicker.

43-årige Wichmann har skrevet under på en treårig aftale, meddeler klubben.