Bo Henriksens hustru jubler: Det er totalt genialt

Fodboldfans kender ham måske mest for det flagrende hår og den vilde gestik under hans energiløb ned langs sidelinjen. For hans glimt i øjet og skæve smil, mens han hurtigsnakker sig igennem endnu et interview på tv-skærmen.

Bo Henriksens nærmeste hylder dog især dagens 50 års fødselar for hans varme og værdisæt som både menneske og leder.

De to sidstnævnte størrelser hænger i øvrigt tæt sammen, må man forstå. For en hjørnesten i fodboldtrænerens ledelsesfilosofi er netop blikket for mennesket.

Så lad os begynde ved mennesket Bo Henriksen, som han i øvrigt aldrig har været karrig med at dele ud af. Og det sker selvsagt især på hjemmefronten.

Hans hustru, Christina Nedenskov, omtaler ham med glød i stemmen som ’et fantastisk smukt menneske’, fra familiedomicilet i Mainz.

Gemalen er på hjemmebanen et ’kæmpe familiemenneske’, som helt konsekvent tager familien med i sine beslutninger, fortæller moderen til Villads på snart ni og 16-årige Alexander, der går på efterskole i Danmark, hvor også 20-årige Frederik bor i familiens hjemmebase, Aarhus.

– Fodbold kan være en både kynisk og krævende verden, så det imponerer mig, at han formår at være så nærværende og bevare den nærhed med os, der er så vigtig. Det går han ikke på kompromis med. Han er meget bevidst om sit værdisæt.

Bo Henriksen tror på sig selv

Derfor er de store beslutninger med at rykke til Zürich og siden Mainz også blevet vendt grundigt i familien.

– Det skal fungere. Vi gør det sammen. Han er enormt inkluderende og taler meget med de store, der heldigvis er meget selvstændige nu, fortæller Christina Nedenskov og nævner ordentlighed og omsorg, som to egenskaber, der lyser særligt stærkt hos hendes mand.

Hun har haft stillinger inden for blandt andet HR og har med den baggrund også beundret hans ageren på de eksterne linjer.

– Jeg har altid kunnet se, at han var dygtig. Hans ledelsesstil var nok mere almindelig allerede i det private erhvervsliv for år tilbage, men i fodboldverdenen skulle man vænne sig til den.

– Jeg synes, den er totalt genial. Han er så tro mod sig selv. Det er hans måde at stå i verden på og måden, hvorpå han møder folk, der gør ham så autentisk.

Ifølge hende har de egenskaber også givet Bo Henriksen et skjold, når der har været modvind og en kritik, der kunne opleves usaglig. Han har været god til at lukke det ude og vende sig mod nu’et og sit nære liv.

– Om det er det menneskelige eller det faglige, så tror han på sig selv.

Lige nu er han og familien omgivet af masser af begejstring og anerkendelse i Mainz, en by på størrelse med Aarhus, hvor han nemt bliver omringet.

– Det er jo et udtryk for engagement, og selvfølgelig er det rart med resultater – også for os som familie, som jo nu er splittet og lider nogle afsavn. Men Bo har også brug for bare at være sig selv en gang imellem.

Der skal også tankes op, for netop energi er et Henriksen’sk varemærke.

– Han har samme energiniveau, når vi spiller familiebold hjemme bag hækken. Han kommenterer højlydt undervejs, og det har drengene altid elsket.

– Men han er jo et menneske og ikke en robot. Det er et krævende liv, men over årene er der faldet en ny ro over ham, som virkelig klæder ham. Han er blevet mere konsekvent i forhold til, hvad han selv har brug for. Han er et godt sted.

Det allerbedste sted at være er ifølge hustruen, når Bo Henriksen har familien omkring sig og betjener grill’en iført et glas hvidvin. Mens musikken spiller, og han bidrager med en solo på luftguitaren.

En dygtig taktiker

Fejringen bliver også stilfærdig med familien i startopstillingen, for allerede lørdag kommer ungdoms- og trænervennen Jess Thorup forbi med Augsburg.

Og så står den på fodboldfokus igen.

I den slags omstillinger kan han eventuelt trække på sin gode ven og trænerkollega, Jakob Michelsen, som næsten dagligt er i røret fra norske Hamar. De to mødtes i sin tid på DBU-kurser og blev jævnlige modstandere på banen.

– Først var vi fodboldvenner, der sparrede om de andre hold i rækken, og så udviklede det sig til et personligt venskab, fortæller han.

– Vi taler både om mandskabsbehandling, konflikter, kontrakter, taktik og alle mulige udfordringer i en fodboldklub. I denne branche er det vigtigt at have nogen, du kan stole på og være helt ærlig overfor.

– Og så deler vi menneskesyn: Man skal trives for at præstere. Vi har begge stor interesse for at lære mennesket bag spilleren at kende for på den måde at fremme præstationen, siger han og ruller den store rulle ros ud.

– Bo er enormt dygtig til det taktiske og har altid lavet store resultater. Trænere sættes tit i bås, men fodbold handler meget om økonomi og forudsætninger. Bo har både løftet den individuelle spiller til sin bedste udgave og skabt hold, der er er godt konstruerede. Det er stærkt.

– Man kan bedømme en god leder på, om han giver sin stab ejerskab, skaber et sammenhold og bringer deres kompetencer i spil, så de yder deres bedste. Bo er god til at motivere og skabe en god stemning, og så må man aldrig tage energien ud af fodbolden. At skabe begejstring er lige så vigtigt som taktikken.

– Han er enormt dygtig i både med- og modgang og stoler meget på egne evner. Og hans præstation i 2024, hvor han kom til et bundhold og siden overvintrede i Top 5 med stort set samme spillermateriale bør udløse titlen som Årets Træner.

Startede i Brønshøj

Det vil i givet fald være kulminationen på en trænerkarriere, der startede med syv år i Tingbjerg, før Bo Henriksen i 2014 afleverede Brønshøj på fjerdepladsen i den næstbedste række og drog til Horsens for at bygge videre på sit ry som mirakelmager.

Hans første arbejdsgiver var skeptisk.

-Vi var i en katastrofal situation og havde brug for nyt liv med en ny træner, så jeg henvendte mig til Heinz Hildebrandt fra Dansk Træner Bureau, som sagde, at der var en spiller på Island, der gerne ville være spillende træner, husker daværende Brønshøj-formand Finn Ryberg, der i dag er 83 år.

Han mødtes kort efter med Bo Henriksen på en rasteplads på Fyn og var lettere paf over synet af den langhårede angriber.

-Vi var også skeptiske overfor hans manglende erfaring, for selv om han havde spillet både i England og på Island og var blevet mester med Herfølge, havde han jo ikke syv DBU-kurser. Og han var kun 31 år.

– Men han virkede som en god fyr, og da han kom til møde med vores sportslige udvalg, solgte han sig selv og sine værdier godt. Vi blev enige om at satse, og det gik jo også, lyder det med et hørligt smil fra Ryberg, der glædede sig over at se, hvor naturligt, Henriksen faldt ind i det særlige klubmiljø i Brønshøj.

– Bo er jo meget udadvendt og taler med høj som lav. Dengang havde vi et krav om, at førsteholdsspillerne skulle komme ind i klubhuset efter kampene, og der faldt han helt naturligt ind. Han blev en meget populær skikkelse, og mange klubfolk følger ham stadig på afstand.

Ryberg koblede med succes Henriksen på klubbens projekt med at integrere bydelens mange unge af anden etnisk herkomst i klubben.

Og han fulgte, hvordan den daværende ungkarl håndterede sit umiskendeligt store, festglade og sociale gen.

– Han kunne sagtens feste med spillerne, men han formåede også at bevare en afstand og respekt.

– Og så ville Bo gerne videre. Han havde taget flere kurser og ville gerne prøve kræfter med Superligaen.

Kaldte ham en tøsedreng

Det blev til en næsten lige så lang periode i Horsens, hvor den islandske angriber Kjartan Finnbogason i første omgang slog sig lidt på hans stil. Horsens lå i bunden, da han ankom i august 2014 og straks røg ind i en langvarig skulderskade.

– Bo kaldte mig en tøsedreng og sagde, at jeg vist ikke var en ægte islænding, og da jeg var hjemme i julen, tænkte jeg: ’Hvad er det her? Skal jeg tage tilbage?’

– Jeg ringede til ham, og han var meget ærlig: ’Jeg tror 100 procent på dig, og du skal nok lykkes’. Jeg tror bare, han ville teste mig og se, hvad jeg var lavet af. Siden lærte jeg at forstå ham, og han kom til at betyde meget for min karriere, fortæller Finnbogason.

– Bo er jo en lidt anderledes træner, der går op i følelser og ærlighed. At mennesker ikke skal være bange for at sige, hvad de mener. Han bliver irriteret, hvis han føler, at du siger det, du tror, han vil høre, og ikke din ærlige mening.

– Han vil ikke have mennesker omkring sig, der ikke tror på hans projekt, og han er ikke bange for at sende folk væk, hvis de ikke gør.

– Han tænker meget på at have det sjovt. Al den energi han bruger fra morgenstunden, hvor han kommer ind og råber og griner. Han giver så meget til sine spillere og sin stab, og det er imponerende, at han kan blive ved.

– Men det var også meget hårdt arbejde at spille for ham. Som tidligere angriber var han sjovt nok især dygtig til det defensive. Vi angribere fik ikke mange offensive tip, men vi fik meget at vide om, hvordan vi skulle presse.

– Vi to angribere i 4-4-2 systemet løb sindssygt meget og skulle altid dække mindst tre modstandere og følge dem, hvis de gik dybt i banen. På den måde var det imponerende, at jeg scorede så mange mål, for vi spillede os ikke til så mange åbne chancer.

Alle må anerkende Bo Henriksen

Den 38-årige islænding har som så mange andre i Bo Henriksens kølvand stadig lidt kontakt med fynboen, der i sin OB-tid midt i 90’erne spillede sammen med David Nielsen, der ligeledes gik trænervejen.

– Vi lavede selvfølgelig en masse sjov og ballade og havde samme mod på livet som alle andre unge i den alder, husker den i dag altid holdningsstærke kommentator, der indimellem har følt sig forurettet på vennens vegne.

– Det med det sjove har Bo betalt prisen for, og det gjorde ondt at høre folk tale om, at han ikke var fodboldfagligt dygtig nok, da han blev fyret i FC Midtjylland.

– Det er en branche, hvor der er så meget jalousi og så mange interessekonflikter. Folk udtaler sig ud fra egne interesser, og det er så latterligt, når vi fagfolk skal høre på den slags fra folk uden anelse om, hvad det er at være fodboldtræner, mener David Nielsen.

På den baggrund glæder han sig over, at alle i dag må anerkende kollegaen.

– Bo har jo haft flere ting imod sig. Han havde ikke nogen stor karriere som spiller, og siden har han kæmpet med at blive taget seriøst overalt. På grund af sit udseende, sit kropssprog og sin ageren på sidelinjen. Og så har han haft det forkerte pas.

– Ellers havde han fået chancen på en højere hylde for længe siden.