Video : Tipsbladet
Bundesliga

Bild: Bayern vil have PSG-træner

Bayern München har indstillet sigtekornet på Thomas Tuchel som deres næste manager, skriver Bild.

Tidligere på måneden valgte Bayern München-ledelsen at give sparket til Niko Kovac, efter skuffende resultater gennem en længere periode. 

Siden da er de tyske mestre blevet kædet sammen alverdens potentielle trænere, herunder især Mauricio Pochettino, José Mourinho og Arsene Wenger. Nu forlyder det imidlertid, at Bayern har truffet en endelig beslutning. Klubben er angiveligt overbevist om, at PSG-manageren, Thomas Tuchel, er den rette til at føre klubben videre. Det skriver Bild.

Læs også:Bayern München-stjerne: Jeg kommer til at være her længe

Siden fyringen af Kovac, har den tidligere Bayern-spiller, Hansi Flick, stået i spidsen for førsteholdet på midlertidig basis. I den periode er det gået fremragende, idet Flick fik fire sejre fra de første fire kampe.

Derfor ønsker Bayern muligvis at beholde Flick, selvom man henter Tuchel til klubben, sandsynligvis i rollen som assistenttræner. Flick og Tuchel skulle eftersigende kende hinanden særdeles godt fra tidligere i karrieren. 

Thomas Tuchels kontrakt udløber ganske vist først i sommeren 2021, men Bayern skulle føle sig selvsikre i forhold til at vriste tyskeren væk fra PSG inden da. 

Læs også:Onsdagens rygtebørs: Christian Eriksen skifter til Manchester

Læs også:Uærlig træner fik Brøndby-profil til at forlade Tyskland