Video : Tipsbladet
Bundesliga

Bayern-stjerne vil gennemtvinge skifte

Bayern-stjernen Alphonso Davies forsøger angiveligt at gennemtvinge et skifte væk fra den tyske storklub.

En stor stjerne kan være på vej væk fra Bayern München.

Canadiske Alphonso Davies’ fremtid i Bayern München er åben som aldrig før, for han kan være på vej væk.

Davies har tidligere været sat i forbindelse med Real Madrid, og Sky Sport Germany skriver nu, at canadieren forsøger at tvinge sig væk fra Bayern München.

Mediet skriver, at Davies vil have en stor lønforhøjelse, hvis han skal forlænge sin kontrakt, der udløber i 2025, og sådan en lønforhøjelse vil Bayern ikke give.

Der skulle for nyligt have været et møde mellem Davies’ repræsentanter og Bayerns ledelse, hvor man dog ikke har kunnet finde enighed.

Derfor peger det nu på, at Bayern München vil sælge Alphonso Davies til sommer, hvor Real Madrid efter alt at dømme vil stå klar.

Ifølge mediet har Bayern München dog allerede en erstatning i tankerne, og det skulle være franske Theo Hernandez, der har vist sig flot frem i AC Milan.