Bayern München har sikret sig et af Tysklands største talenter i form af Armindo Sieb, som kommer til klubben på en treårig kontrakt fra Bundesliga-konkurrenterne Hoffenheim.
Det meddeler den sydtyske storklub på sin hjemmeside.
Læs også:Pep Guardiola sendte "overvægtig" Højbjerg på andetholdet
Det 17-årige stortalent kan spille de fleste offensive pladser og er blevet sammenlignet med Bayern München-profilen Serge Gnabry. Hidtil har Armindo Sieb vist sig flot frem i U17-Bundesligaen med 10 mål og fem oplæg på 15 kampe i denne sæson.
- I Armindo har vi været i stand til at hente et tysk stortalent. Han fik vist sig frem i U17-Bundesligaen og også på U17-landsholdet med gode præstationer og mange scoringer og tiltrak sig derved flere klubbers interesse, siger akademichef Jochen Sauer.
Læs også:Everton viser interesse for dansk landsholdsspiller
Det er anden gang på kort tid, at Bayern München snupper et stort talent fra en anden Bundesliga-klub. I april hentede Bundesliga-topholdet også angribertalentet Lenn Jastremski fra VfL Wolfsburg.
Læs også:Tirsdagens rygtebørs: Eftertragtet franskmand vælger United over Chelsea
Læs også:Hradecky kritiserer tyske fodboldledere: De skulle have spurgt spillerne
Læs også:Medie: Atletico Madrid er tæt på at købe colombiansk stjerne i Real