Video : Tipsbladet
Bundesliga

Bayern kom tilbage på Bundesliga-sejrssporet mod Werder

Werder Bremen bragte sig foran ved Milot Rashica, men Bayern München spillede sig tilbage og vandt lørdagens opgør med 6-1.

Mens Bayern München spillede sig sikkert videre fra Champions League-gruppespillet og senest vandt sidste gruppekamp over Tottenham, har sydtyskerne hjemme i Bundesligaen haft større problemer.

I de sidste to kampe på hjemlig grund havde Bayern tabt til Bayer Leverkusen og Gladbach, hvorfor man lørdag skulle forsøge at komme tilbage på sporet, da Werder Bremen lagde vejen forbi Allianz Arena.

I opgøret indledning pressede hjemmeholdet på og fik muligheder til både Serge Gnabry og Robert Lewandowski.

Læs også:Ingen Kane eller Lewandowski: Bayern besejrede Tottenham og Eriksen

Det var imidlertid gæsterne fra Bremen, der kunne notere for kampens første mål, da Milot Rashica midt i første halvleg drejede kuglen op i det ene målhjørne fra kanten af feltet.

Selvsamme Rashica var ikke mange minutter senere lige ved at udbygge føringen. Denne gang røg kantspillerens afslutning dog et stykke over Bayern-målet.

Som følge heraf blev det 1-1, da Philippe Coutinho kort inden pausen fik netmaskerne til at blafre. Gnabry skubbede bolden videre til brasilianeren, og Jiri Pavlenka havde ingen chancer for at redde forsøget.

Læs også:Mourinho om Eriksen og reserverne: Fik meget information

Men Bayern var ikke gået til pause endnu, og der blev endnu mere at smile over, da Lewandowski gjorde det til 2-1 i halvlegens overtid. Oplægget stod Coutinho for.

I anden halvleg var Milot Rashica atter farligste mand for udeholdet, men Werder-profilen bøvlede med skarpheden, og efter en times tid blev det 3-1 til Bayern. Coutinho var igen manden bag scoringen, da han passerede Pavlenka med en fræk afslutning.

I det 72. minut var Coutinho for en gangs skyld ikke involveret i en Bayern-scoring. I stedet lagde Thomas Müller op til Lewandowski, der gjorde det til 4-1.

Til gengæld var Barcelona-lejesvenden atter afgørende, da Bayern München gjorde det til 5-1 og 6-1. Ved 5-1-scoringen lagde han op til Müller. Ved 6-1-scoringen havde han selv sidste fod på bolden.

Med en store sejr rykker Bayern München op på fjerdepladsen i Bundesligaen med 27 point. Werder Bremen har 14 point og nærmer sig nedrykningsstregen.

Læs også:Tilfreds Bayern-chef: Flick kan måske blive resten af sæsonen

Læs også:Bayern ånder lettet op: Coman slipper med mindre skade

Læs også:Torsdagens rygtebørs: Chelsea holder øje med Leipzig-spids