Bastian Schweinsteiger har i en alder af 35 år valgt at indstille sin fodboldkarriere.
Den tyske midtbanespillers kontrakt med Chicago Fire, hvor han har spillet de seneste tre år, udløber efter denne sæson, og han har selv offentliggjort karrierestoppet på sin Instagram-profil.
Læs også:Eriksen om Tottenham-nedtur: Rygter om spillerafgange har ikke haft betydning
- Kære fans. Tiden er nu kommet, og jeg vil stoppe min aktive karriere ved slutningen af sæsonen. Jeg vil gerne takke både jer og mine hold Bayern München, Manchester United, Chicago Fire og det tyske landshold, skriver Schweinsteiger.
- At sige farvel som aktiv spiller får mig til at blive lidt nostalgisk, men jeg ser også frem til de spændende udfordringer, der snart venter mig.
Læs også:Messi nærmer sig vild Pele-målrekord
Bastian Schweinsteiger huskes først og fremmest for sine 13 år i Bayern München, hvor han var med til at vinde otte tyske mesterskaber, syv cup-pokaler og Champions League i 2013.
På det tyske landshold spillede han desuden 121 kampe og lavede 24 mål. Dermed er han den spiller med fjerdeflest kampe for det tyske landshold nogensinde.
Schweinsteiger optrådte undervejs ved tre VM og fire EM - i 2014 vandt han VM med Tyskland, mens det blev til tredjepladser i 2006 og 2010.
Læs også:Kingsley Coman er Bundesligaens hurtigste spiller nogensinde
Læs også:Frankfurt-træner: Rønnow skal vise, hvorfor vi hentede ham som førstevalg
Læs også:Van der Vaart om karrieren: Største HSV-øjeblik var mod FCK