Video : Tipsbladet
Bundesliga

Avis: Kort aftale til Jakob Busk i Berlin

Jakob Busk har underskrevet en et-årig kontraktforlængelse med Union Berlin, skriver Kicker.

Bundesliga-klubben FC Union Berlin oplyser tirsdag, at man har forlænget kontrakten med den danske målmand Jakob Busk, men hovedstadsklubben melder ikke noget om, hvor lang en aftale den tidligere FCK-keeper har underskrevet.

Ifølge Kicker er der tale om en et-årig forlængelse til 26-årige Jakob Busk, der har taget fusen på mange ved at skrive under på en ny aftale med Bundesliga-oprykkerne.

Læs også:Dansk målmand forlænger med Bundesliga-klub

Danskeren har hidtil været meget langt fra spilletid i Union Berlin. I indeværende sæson har han ikke været på banen i et eneste minut, og han har kun været udtaget til én kamp i Bundesligaen, hvor han sad på bænken. Man skal mere end to år tilbage for at finde Jakob Busks seneste optræden for klubben. I april 2018 vogtede han målet i et opgør mod Duisburg i 2. Bundesligaen.

Trods den begrænsede spilletid er Jakob Busk et værdsat medlem af truppen.

Læs også:Trænede for første gang i to måneder: Så ramte en snestorm

- Jakob er en fantastisk karakter, der altid har stået til rådighed. Alle i klubben kender hans kvaliteter, så vi er glade for, at han stadig er hos os. Når vi ser på målmandssituationen i løbet af sommeren, er det vigtigt at have Jakob, der er en erfaren målmand i klubben, og han er ambitiøs og loyal, siger Oliver Ruhnert, administrerende dirketør i Union Berlin, til klubbens hjemmeside.

I Union Berlin er Jakob Busk blandt andre holdkammerat med landsmanden Marcus Ingvartsen, der får en del mere spilletid og i denne sæson har scoret fire mål i Bundesligaen. 

Læs også:Vil have fælles aftale om forlængelser: Bliver noget rod, hvis det er individ...

Læs også:Kees Luijckx afslører: Ajax-spiller lovede os penge for sejr

Læs også:Simon Makienok testet positiv for coronavirus