Video : Tipsbladet
Bundesliga

Avis: Emil Berggreen vender tilbage til tysk fodbold

Angriber Emil Berggreen vender tilbage til tysk fodbold, hvor han skal spille for Greuther Fürth, skriver B.T.

Han har været slemt plaget af skader, danske Emil Berggreen, men han får nu en ny mulighed i udlandet for at få karrieren på rette køl. Det skriver avisen B.T.

Angriberen, 27 år, var i sidste sæson hos hollandske Twente, men nu vender han tilbage til Tyskland, hvor han tidligere har vist sig fint frem.

Emil Berggreen skal ifølge B.T. spille for 2. Bundesliga-klubben Greuther Fürth, der henter danskeren på en fri transfer. Også bold.dk bringer historien.

Han får en toårig aftale, skriver B.T.

Læs også:Jon Dahl Tomasson henter forstærkning til forsvaret

Emil Berggreen har tidligere spillet for både Eintracht Braunschweig og Mainz, og nu er han altså tilbage i det tyske.

Angriberen, der har en fortid på det danske U21-landshold, brød for alvor igennem i Hobro IK, der hentede ham i Brønshøj i sommeren 2014, hvor man var rykket op i Superligaen.

Bare lidt mere end et halvt år senere blev han solgt til Braunschweig, men karrieren har på grund af skader ikke for alvor taget fart i udlandet - selv om han til tider har vist gode kvaliteter, primært i Braunschweig. I 26 2. Bundesliga-kampe for klubben scorede han trods alt 10 gange.

I sidste sæson stod han for en scoring i de 13 kampe, han spillede for Twente. Hvis han holder sig fit, kan han sagtens ende med at blive en gevinst for Greuther Fürth, der henter angriberen på en fri transfer.

Læs også:Sparv forventer ny klub inden for 14 dage: Har takket nej til tilbud

Læs også:SønderjyskE-profil er usikker på fremtiden

Læs også:Dagens Double: Intet kortspil, tak!

Læs også:Transferkongerne: Hovedstødsmonster gav russiske millioner i kassen