Video : Tipsbladet
Benelux

Topscorer Mattsson: Jeg skal være mere egoistisk

Magnus Mattsson er topscorer for NEC Nijmegen i den hollandske Eredivisie, men har alligevel fået at vide, at han skal være mere egoistisk.

Magnus Mattsson scorer mål på samlebånd i øjeblikket i Holland. 

Fredag aften fandt han netmaskerne hele to gange, da Sittard blev besejret med 4-1. Det bringer den 24-årige dansker op på 9 mål for denne sæson.

Alligevel er den tidligere Silkeborg-profil blevet rådet til at tænke mere på sig selv. 

- Jeg talte med assistenttræner Mark Otten. Han sagde, at jeg skulle skyde mere på mål. Jeg foretrækker måske at være en holdspiller og lede efter kombinationer, men nogle gange skal jeg være mere egoistisk, fortalte han mig. 

Hovedpersonen selv forstår da også budskabet fra sin assistent. 

- Jeg synes, jeg har et godt spark, og det kunne jeg godt vise lidt mere, afslutter Magnus Mattsson overfor ForzaNEC. 

Magnus Mattsson er dog ikke decideret bange for at forsøge sig fra distancen. Det er han en af dem, der har gjort allerflest gange i Eredivisie. Det kan du læse mere om her.