Video : Tipsbladet
Benelux

Tidligere Superliga-stjerne er tilbage på træningsbanen i Amsterdam

Efter en meniskskade er ghanesiske Mohammed Kudus tilbage på træningsbanen i Amsterdam, skriver AFC Ajax på det sociale medie Twitter.

Han kom så godt fra land i AFC Ajax, men ghanesiske Mohammed Kudus fik ikke muligheden for at vende tilbage og spille kamp på dansk jord i dette efterår.

Selv om AFC Ajax var i pulje med FC Midtjylland i Champions League, var Kudus ikke til rådighed for hollænderne.

Læs også:Dansker fik Ajax-debut: Jeg har trænet hårdt for dette i tre og et halvt år

En knæskade har holdt den tidligere FC Nordsjælland-stjerne fra banen nogle måneder, men nu er der godt nyt for Mohammed Kudus, der regnes for at være klar på den anden side af årsskiftet.

Kudus blev opereret for en meniskskade i det ene knæ, og nu kan Ajax så melde ud, at midtbanespilleren er tilbage på træningsbanen.

Læs også:Lodtrækning: Her er 1/16-finalerne i Europa League

Den 20-årige midtbanespiller blev skadet i første Champions League-kamp mod Liverpool og har altså været ude et par måneder nu.

I ligaen startede Mohammed Kudus fremragende med et mål og tre assists i de første tre ligakampe. Ghaneseren spillede fuld tid i alle tre kampe.

Mohammed Kudus har kontrakt med Ajax frem til sommeren 2024.

Læs også:Optakt: FC Midtjylland - Liverpool FC

Læs også:Ærlig FCM-boss: Det er jo ikke drømmen det her

Læs også:Nicolai Jørgensen i skænderi med Feyenoord-træner