Video : Tipsbladet
Benelux

Tidligere Superliga-spillere på klubjagt: Sørgede for målfest i Belgien

Mohammed Dauda og Bubacarr Sanneh kom begge på måltavlen, da RSC Anderlechts reserver vandt mandag.

Hverken Bubacarr Sanneh eller Mohammed Dauda er i øjeblikket på kontrakt i RSC Anderlecht, men de to tidligere Superliga-spillere er efter sigende ikke ønsket i den belgiske klub og kan meget vel være på vej videre denne sommer.

Og mandag aften viste de sig flot frem for potentielle bejlere, da de var i aktion for Anderlechts reservehold.

Læs også:FCK-boss er forsigtig optimist: Men ikke hvad vi havde håbet på

Angriber Mohammed Dauda scorede nemlig et hattrick, mens Bubacarr Sanneh scorede klubbens fjerde og sidste mål i en 4-0-sejr over KAS Eupens reserver.

Dermed gjorde de to tidligere Superliga-spillere sig positivt bemærket for eventuelle bejlere - eller for førsteholdet i klubben. Mediet VoetbalKrant spekulerer eksempelvis i, at Sanneh kan være aktuel for Anderlechts førstehold, da de døjer med en håndfuld skader i midterforsvaret.

Læs også:Denis Vavro droppet på landsholdet: Hans situation er ikke ideel

Sanneh har ellers ikke været en succes i Anderlecht, siden han kom til klubben i sommeren 2018. Blot 19 gange har han været i aktion for belgierne, og flere gange er han blevet sat i forbindelse med et skifte tilbage til dansk fodbold.

Mohammed Dauda forventes ikke at have en fremtid i Anderlecht og har været sat i forbindelse med klubber i Holland, Spanien og USA i dette transfervindue. 

Læs også:Medie: La Liga-oprykkere er lune på Dauda

Læs også:Avis: Dansk interesse for gratis Bubacarr Sanneh