K.A.A. Gent hænger på i toppen af den bedste, belgiske række, men Jess Thorup og co. skulle torsdag aften på en svær opgave ude mod Standard Liege.
Inden aftens opgør var Gent blot et enkelt point foran Standard Liege i toppen af Jupiler League.
Læs også:Thorup om EL-lodtrækning: Havde håbet på en lettere modstander
Og hjemmeholdet bed fra sig allerede efter seks minutter. Maximme Lestienne modtog bolden i det lille felt og afsluttede med det samme, men den 27-årige kantspiller fik drejet kuglen forbi den ene oppasser.
Derfra var der til gengæld ikke mange store chancer at berette om.
Og så måtte der et flot langskudsmål til at åbne målscoringen - udeholdets Sven Kums stod bag. Midtbanespilleren kanonerede kuglen op i det ene målhjørne uden chance for Standard-keeper Arnaud Bodart i det 83. minut, og så stod det 0-1 til Gent.
Læs også:Medie: Premier League-klubber lurer på dansk back - en overvejer at købe
Netop 0-1 var desuden stillingen, da dommer Bram Van Driessche fløjtede af. Det betyder, at Gent holder Standard Liege bag sig og samtidig overhaler Antwerp på andenpladsen.
Thorups tropper har nu skrabet 39 point sammen. Antwerp følger efter med 38 point på tredjepladsen, og så forbliver Standard Liege på femtepladsen med 35 af slagsen.
Læs også:Hjulsager jubler: En kæmpe forløsning for mig
Læs også:Hjulsager trives i Belgien: Har det som i Brøndby-tiden
Læs også:Svensk medie hylder dansker: Næstbedst i Allsvenskan