K.A.A. Gent havde længe ligget lunt i svinget i kampen om andenpladsen i den belgiske Jupiler Pro League, inden Jess Thorup og co. pludselig tabte to kampe i streg.
Det betød, at både Charleroi og Royal Antwerp kunne hale ind på Gent, hvis forspring skrumpede til henholdsvis et og to point.
Men så brød coronavirussen ud, og den belgiske sæson blev afbrudt før tid. Det betød, at Gent blev tildelt andenpladsen og en plads i kvalifikationen til Champions League.
Siden var klubbens tidligere manager, Hein Vanhaezebrouck, ude og sige, at coronapausen kom på det helt rigtige tidspunkt for Jess Thorups mandskab. Han hævdede, at Gent ikke havde formået at holde fast i andenpladsen, hvis sæsonen var fortsat.
Læs også:Thorup om Belgien: Meget højere intensitet end i Danmark
Nu svarer den danske cheftræner så igen.
- Vi var virkelig klar til de ti finaler, indleder han over for Het Nieuwsblad.
Han erkender dog, at man skulle have gjort det bedre i kampene mod de andre tophold tidligere i sæsonen.
- Det afhænger af, hvordan man ser på det. Men jeg er enig i, at resultaterne i disse direkte dueller skal være bedre, hvis vi skal kæmpe med om mesterskabet.
Læs også:Rinne glæder sig over sin tid i AaB: Fik glæden til fodbold tilbage
Gent indleder Jupiler Pro League-sæsonen ude mod Royal Antwerp den 9. august, og Thorup tror på endnu en stærk sæson. Han vil dog ikke forsøge at forudsige, hvor holdet slutter i tabellen.
- Hvis vi kan levere det samme igen, kommer vi til at slutte højt. Vi må se, hvor det bliver. Om det bliver på første- eller andenpladsen, må vi se.
Gent har vundet 3-2 over mestrene fra Club Brügge, spillet 1-1 med RC Lens og tabt 2-3 til Lyon i optakten til den nye sæson. Der venter stadig træningskampe mod FC Metz og Zulte Waregem inden sæsonstart.
Læs også:Raskmeldt efter positiv coronaprøve: Onuachu vender tilbage i træning
Læs også:Jess Thorup hylder FCM for at fastholde deres dna og udtryk
Læs også:Thorup efter stærk sejr i træningskamp: Vi er allerede langt