Video : Tipsbladet
Benelux

Thorup har succes i Gent: Bruger råd fra B.S. Christiansen

Jess Thorup har stor succes i Gent i denne sæson, og han er sikker på, at meget af det skal tilskrives et stort fokus på spillernes mentale tilstand.

Jess Thorup må have haft en fremragende mavefornemmelse i landskampspausen.

Inden den danske Gent-træner sendte sine spillere af sted med deres respektive landshold, havde han sin med afstand bedste uge som chef i den belgiske klub. Først vandt Gent 3-1 over Standard Liege, så blev det til en imponerende 3-1-sejr ude over Wolfsburg i Europa League, og til sidst satte Gent trumf på med 2-0 på udebane over de forsvarende mestre fra KRC Genk.

49-årige Jess Thorup tror, at meget af den aktuelle succes skal tilskrives arbejdsklimaet og Gent-spillernes mentale tilstand. Den danske cheftræner gør en dyd ud af, at der er højt til loftet i klubben.

Læs også:Avis: Stor lønforhøjelse til Brian Priske i FC Midtjylland

Den mentalitet lærte han i FC Midtjylland og i særlig grad af B.S. Christiansen.

- Kropssprog siger så meget. Nogle gange ser jeg på en spiller og spørger, hvad problemet er. "Problem?", spørger han så. Stille og roligt åbner de sig op og fortæller måske, at der faktisk er noget galt med børnene eller andet. Det er vigtigt, at man kommer ud med sådanne ting, siger Jess Thorup i et stort interview med Het Nieuwsblad og tilføjer:

- Alt det om kropssprog er noget, jeg har lært af en mentalttræner, som jeg arbejdede med i FC Midtjylland. B.S. er tidligere jægtersoldat, og han har arbejdet med rigtig mange mennesker i Danmark - han var i klubben op til fire dage om ugen. Han var også en fortrolig for mig. Som træner har man ikke ret mange mennesker, man kan åbne dig helt op for. 

Læs også:Lillebror Sanneh forlader AaB uden kontrakt

I Gent har man ikke ansat en mentaltræner, og det er noget, Jess Thorup gerne ser ændret.

- Det kan virke underligt, det er jeg enig i. Stillingen som mentaltræner er ledig, og bestyrelsen er i gang med at se på det, lyder det fra Jess Thorup.

Jess Thorup og Gent skal i aktion torsdag aften, når holdet møder Antwerpen på udebane. Antwerpen har haft en rigtig fin sæson og indtager sjettepladsen - fire point efter Gent på andenpladsen. 

Læs også:60 millioner kroner i forskel: Brøndby-transfers koster dyrt

Læs også:Brøndby-direktør: Det bliver et meget utilfredsstillende regnskabsår

Læs også:Brøndbys gæld stiger: Låner millioner af Jan Bech Andersen igen