De sluttede som nummer to i ligaen i sidste sæson, og dermed har belgiske Gent sikret sig en plads i denne sæsons Champions League-kvalifikation. Men de kampe skal holdet spille uden Jess Thorup som cheftræner, for danskeren er blevet fyret efter bare to ligakampe i Belgien.
I sidste sæson leverede holdet ellers over forventning, og i forrige sæson var hans mandskab en tur i den belgiske pokalfinale, som dog skuffende blev tabt.
Men det er ikke just, fordi Gent har taget skridt tilbage under Jess Thorup. Faktisk omvendt. Og til at indlede denne sæson har klubben tilmed solgt stjernen Jonathan David til Lille, uden at Thorup har fået noget nævneværdigt i truppen.
Og netop den del er der også mange, der på det sociale medie Twitter pointerer.
For Gents fans er bestemt ikke tilfredse med, at man har trykket på panikknappen efter bare to kampe. Og man er heller ikke tilfreds med, at man nærmest kun har lavet en lille note på hjemmesiden om fyringen.
Nogle af kommentarerne fra Twitter har vi samlet herunder:
- Hvilken pinlig pressemeddelelse for en træner, der gjorde os til vicemestre. I må meget gerne være stille omkring klub DNA (hvad det så er) i de næste 10 år, hvis det er Bölöni, der skal være i spidsen nu, skriver brugeren Filip Batselé.
- Han fik aldrig den støtte, han fortjente. Og nu en midlertidig løsning? Hvornår får vi en fodboldidentitet som Ajax? Det handler om kontinuitet i filosofien på banen, skriver Mark Lambrechts.
Læs også:Bulgarsk mesterhold klar til FCM-brag: De er fantastiske
- Virkelig, Gent? Bestyrelsen spiller panikfodbold igen. Tabere, skriver Christophe Verschuere.
- Hvilken taknemmelighed. Manden gjorde os til vicemestre. Manden gav os en succesfuld europæisk kampagne. Manden spillede attraktiv fodbold. Og nu bliver han kastet væk uden nåde, skriver brugeren Milai Capiau.
- En pinlig mangel på respekt. Det beviser bare, at når den sportslige ledelse siger, de har tillid til træneren, er de i gang med at printe en fyreseddel. Skam jer, Gent.
- Man giver ham ikke tid til at erstatte (Jonathan) David. Man stoler ikke på ham. Man respekterer ikke alt det, han har gjort for os, skriver brugeren Cybala.
- Gent, klubben i mit hjerte, siden jeg var barn. Men nu... Jeg græder en blå tåre. At man har frækheden til at komme med sådan et statement efter sidste sæson (jeg tror ikke, vi var endt som nummer to efter playoff). Jess fortjener ikke det her, skriver brugeren Staf Devriese.
- Ingen respekt. Mit blå-hvide hjerte er ødelagt, skriver brugeren Sabrina van Rooy.
- Efter bare to kampe smider man træneren i skraldespanden? I bedste fald kan man kalde det for amatøragtigt. Måske skulle nogle bestyrelsesmedlemmer udskrive en fyreseddel til dem selv, skriver Martin Overheul.
- Man taber to kampe, og så skal træneren allerede fyres?, skriver Alphonse Naudts.
Læs også:Efter fyring af Jess Thorup: Gent har ny træner på plads
I et opslag, der ikke er et direkte svar til Gents meddelelse omkring fyringen, takker byens borgmester Mathias de Clerq danske Jess Thorup for det flotte arbejde, han har lavet i klubben.
- Tak, Jess Thorup, for mange skønne minder og store præstationer med os i Gent. Respekt. En gentleman helt ind til benet. Buffalo forever, skriver borgmesteren.
Du kan klikke på nedenstående Twitter-opslag og selv læse flere af de utilfredse svar som følge af Jess Thorup-fyringen.
KAA Gent neemt afscheid van Jess Thorup. https://t.co/OGbqdIj8xn
— KAA Gent (@KAAGent) August 20, 2020
Læs også:Belgisk klub bekræfter: Fyrer Jess Thorup
Læs også:Medie: Tysk og græsk interesse for Kamil Grabara
Læs også:Tidligere Superliga-back udvist igen: Slår svensk rekord
Læs også:Thorup undgik fyreseddel - men tilliden til danskeren er lille
Læs også:Thorup kritiserer stopper: Ikke godt nok
Læs også:Avis: Jess Thorup står til fyreseddel i Gent