Andreas Skov Olsen fik mandag de sidste 26 minutter af Club Brugges kamp i lokalopgøret mod Cercle Brugge, hvor det blev til et 1-1-resultat efter en scoring fra netop danskerens side.
Det ser dog ikke udelukkende positivt ud for Skov Olsen, som ikke kunne deltage ved træningen onsdag. Det melder Brugge klubben selv, som peger på, at han derfor måtte træne individuelt.
Det kommer efter, at han blev ramt af en lyskeskade forud for landsholdspausen, som betød, at han måtte melde afbud til de to testkampe mod Schweiz og Færøerne.
Here we go! 😍 #OpenTraining
ℹ️ Odoi, Skov Olsen en Barberá trainen vandaag individueel in het Basecamp. pic.twitter.com/2ycpmoaJuL
— Club Brugge KV (@ClubBrugge) April 3, 2024
Onsdagens træning var desuden også en åben en af slagsen, så fansene kunne kigge med. Det kommer forud for den kommende topkamp mod Anderlecht, hvor Brugge-klubben gerne vil have involvere fansene lidt ekstra.
Der var da også mødt en stor gruppe op om formiddagen for at følge holdets forberedelser til kampen mod Kasper Schmeichel og de andre Anderlecht-danskere.
Foruden Skov Olsen, så var Denis Odoi og Victor Barbera heller ikke med grundet skader.
Den danske offensivspiller har i denne sæson bidraget med 11 mål og fire assister i den bedste belgiske række indtil videre.