Video : Tipsbladet
Benelux

Sammenligner Victor Jensens situation i Ajax med Krohn-Dehlis

Danske Victor Jensen har længe været regnet for at være et af dansk fodbolds store talenter, men skader har sat ham tilbage. Jesper Grønkjær mener, det er tid til, at danskeren får fast spilletid.

Han bliver snart 21 år, men mangler stadig sit helt store gennembrud i AFC Ajax.

Victor Jensen fik debut for Ajax' førstehold mod slutningen af sidste år, og danskeren er en af dem, der ligger i periferien af førsteholdet i Amsterdam. Men han har stadig kun spillet én førsteholdskamp og karrieren er gentagne gange blevet sat tilbage af skader.

Læs også:Transferplanen: Kriseramte Lyngby jagter offensiv forstærkning

Derfor nærmer Victor Jensen sig også en afgørende tid i karrieren.

Det mener tidligere landsholdsspiller Jesper Grønkjær, der selv slog igennem i AFC Ajax i en ung alder, efter han blev købt i AaB. Siden blev han soglt til Chelsea.

Læs også:Superligaens bedste: Pokalvinderne og mestrene holder jul side om side

- Han har haft mange skader i Ajax og er nu næsten 21 år. Man ser, at spillere kommer i den slags situationer. Dette var også tilfældet med (Michael) Krohn-Dehli - han slog ikke igennem og vendte i stedet tilbage til Danmark. Senere forløste han potentialet. Jensen skal begynde at spille fast, enten hos Ajax eller et andet sted. Han har kvaliteterne og kan se frem til en god karriere, siger Jesper Grønkjær i et interview med fanmediet Ajax Showtime.

Victor Jensen blev købt af Ajax som 17-årig fra FC København. Han kostede omkring 26 millioner kroner at hente.

Jensen er fast inventar på det danske U21-landshold.

Læs også:Ny forlængelse: Endnu et FCK-talent skriver under på ny kontrakt

Læs også:Dansker fik Ajax-debut: Jeg har trænet hårdt for dette i tre og et halvt år

Læs også:Fodboldagent bliver ny talentchef i AGF