Den tidligere Brøndby-stopper Dario Dumic blev i sidste uge rygtet til russisk fodbold, men nu forlyder det i stedet, at han kan blive Holland.
Skiftet til Rusland gik nemlig i vasken i 11. time, og nu har hollandske FC Twente i stedet vist interesse i den dansk-bosniske forsvarsspiller. Det skriver de hollandske medier Algemeen Dagblad og TC/Tubantia.
Dumic er i øjeblikket i FC Utrecht, men her har den 28-årige forsvarspiller kontraktudløb næste sommer, og det tyder ikke på, at han har en fremtid i klubben.
De seneste to sæsoner har FC Utrecht således udlejet ham til tysk fodbold, og for nylig slog Dario Dumic fast over for tipsbladet.dk, at han skal sælges denne sommer.
Læs også:Dortmund lejer brasiliansk stortalent i Real Madrid
Et skifte til FC Twente kan altså komme på tale, og det vil være et skifte til en klub i den nedre halvdel af Æresdivisionen. I den forgangne sæson sluttede klubben således som nummer 14 i ligaen, mens FC Utrecht blev nummer seks.
Dario Dumic har tidligere imponeret for hollandske NEC Nijmegen, hvorfra FC Utrecht hentede ham i 2017, men i Utrecht er successen ikke genskabt, og han har hidtil blot spillet 18 kampe for klubben.
Tidligere har han også spillet mere end 100 kampe for Brøndby.
Læs også:Mening: AGF brøler ambitionerne ud med AaB-køb og stadionprojekt
Læs også:AaB-boss om salg til AGF: Udlandet havde været bedre, men fik ingen bud