Paul Onuachu scorede i ny Genk-sejr
Foto: Getty Images
Benelux

Paul Onuachu scorede i ny Genk-sejr

Paul Onuachu kom på tavlen fredag aften, hvor Genk tog deres tredje sejr på stribe.

Jess Thorup og Genk har gang i en god stime i den belgiske liga i øjeblikket, og fredag aften hentede mandskabet deres tredje sejr i stribe.

På hjemmebane mod Eupen vandt Genk nemlig med hele 4-0. 

Læs også:Medie: Chelsea klar med millionbud på tidligere Superliga-stopper

I Jess Thorups startopstilling var danske Joakim Mæhle og den tidligere FC Midtjylland-bomber Paul Onuachu, og især sidstnævnte spillede en hovedrolle i sejren. 

Paul Onuachu stod nemlig for kampens første mål efter blot fem minutter. Theo Bongonda fra Genk blev nedlagt i Eupens felt, hvilket resulterede i et straffespark, og det tog Paul Onuachu sig af. Selvom gæsternes målmand fik ram på bolden, havnede bolden i mål, og nigerianeren scorede dermed sit niende mål på 10 kampe.

Læs også:Randers sænker førerholdet Vejle på to straffespark

Der blev ikke scoret mere i første halvleg, men umiddelbart efter kampen var Paul Onuachu igen på spil - denne gang i oplæggerens rolle. Den høje angriber headede nemlig bolden videre til holdkammeraten Cyriel Dessers, som med en kølig afslutning sendte bolden i mål.

I slutminutterne blev der scoret yderligere to gange, men her var den tidligere Superliga-profil ikke involveret. Theo Bongonda stod for begge mål med to flotte afslutninger.

Den overbevisende sejr sender Genk op på en fjerdeplads i den belgiske Juliper League, efter at de har hentet 19 point på 11 kampe. Flere andre hold i toppen har dog spillet færre kampe og kan overhale Jess Thorups mandskab. 

Læs også:Se målet: Simon Makienok med mål og assist i lokalderby

Læs også:OB-angriber: Havde selvfølgelig håbet på flere minutter

Læs også:Cristiano Ronaldo er raskmeldt efter 19 dages corona-isolation