Video : Tipsbladet
Benelux

På vej væk? Tidligere AGF-stjerne udeladt igen-igen

Den tidligere AGF-kantspiller er udeladt fra truppen, og det puster til rygterne om et exit.

Mustapha Bundu rykkede i sommer fra den danske Superliga til den belgiske Jupiler League, da han skiftede fra AGF til RSC Anderlecht, men allerede nu kan han være på vej væk fra den belgiske klub igen.

I de seneste dage har der i flere belgiske medier været rygter om, at kantspilleren fra Sierra Leone kan blive udlejet i løbet af januar.

Og de rygter bliver der nu pustet yderligere til.

Læs også:Bubacarr Sanneh rygtes retur til Danmark: To klubber er interesserede

RSC Anderlecht-træner Vincent Kompany har nemlig udtaget sin trup til fredagens kamp mod Waasland-Beveren, og her indgår Mustapha Bundu ikke. Det er sågar tredje kamp i træk, hvor den tidligere Superliga-kantspiller er siet fra.

I kølvandet på endnu en udeladelse påpeger det belgiske medie voetbalnieuws.be, at der er store chancer for, at Mustapha Bundu udlejes.

Samtidig forlyder det fra flere danske og belgiske medier, at danske Jacob Bruun Larsen er på vej til klubben fra tyske Hoffenheim. Han ventes at komme til RSC Anderlecht på en lejeaftale for resten af den indeværende sæson. 

Læs også:Avis: Belgiere vil snyde FC København for Jacob Bruun Larsen

Læs også:Medie: Tidligere AGF'er kan blive udlejet

Læs også:Medie: FCK og FCM lurede på ghanesisk midtbanemotor

Læs også:Medie: Dansk interesse for tidligere FC Midtjylland-stjerne