30-årige Nicolai Jørgensen har spillet i Feyenoord i fem år, men rygterne har gået på, at parterne kiggede på muligheden for at skilles i dette transfervindue.
Danskeren har kun halvandet år igen af sin aftale med den hollandske klub, og han har i de sidste par år haft svært ved at holde sig fit og lave de mål, man kan forvente af ham.
Læs også:Avis: Premier League-klub overvejer Nicolai Jørgensen
Feyenoord fattes tilmed penge, og derfor var det en kærkommen mulighed, at Galatasaray begyndte at vise interesse for at hente den tidligere FC København-angriber.
Desværre for Feyenoord viser det sig nu, at Galatasaray i stedet arbejder på en anden angriber. Klubben skrev på det sociale medie Twitter i går, at man er i dialog med en angriber fra Egypten.
Læs også:Avis: Superliga-klub tilbudt back fra hollandsk storklub
Klubben skriver, at man er i samtale om 23-årige Mostafa Mohamed Ahmed Abdalla. Angriberen kommer fra Zamalek SC, og Galatasaray arbejder på en lejeaftale med en købsoption i aftalen. Hvis den handel lander, siger klubben også endegyldigt nej til Nicolai Jørgensen.
Af løsere rygter har også Premier League været nævnt som en mulig destination for Nicolai Jørgensen, men i et transfermarked, hvor der ingen penge er i omløb, begynder pilen at pege på, at Nicolai Jørgensen fortsætter i Feyenoord, og at parterne nok i stedet søger en aflklaring til sommer.
Feyenoord har hidtil afvist at udleje danskeren, der har scoret tre gange i denne sæson.
Læs også:Trods tidlig udskiftning: Nicolai Jørgensen meldes klar til kamp
Læs også:Dagens Spilforslag: Heerenveen hader Feyenoord
Læs også:Dansk tv-kommentator er forbløffet over Nicolai Jørgensen