Nicolai Jørgensen har spillet i Feyenoord siden sommeren 2016, men den tidligere danske landsholdsangriber kan muligvis være på vej videre i karrieren.
Flere hollandske medier har således skrevet om stor interesse Nicolai Jørgensen fra tyrkiske Galatasaray i de forgangne dage, mens også Trabzonspor er blevet nævnt som en mulig køber. Samtidig skal Feyenoord være klar til at sige farvel til danskeren.
Søndag startede den 30-årige angriber dog inde for Feyenoord og kvitterede med en scoring, og efter kampen blev han spurgt ind til rygterne af ESPN.
Læs også:Nicolai Jørgensen kom på tavlen i nederlag
- Jeg fokuserer ikke rigtig for meget på sådanne ting. Du kan også se på banen, at jeg er 100 procent her. Hvad sker der? Jeg ved det ikke. Vi får se, sagde den danske angriber.
Samtidig indikerede Nicolai Jørgensen, at han måske bedst kan hjælpe klubben ved at blive solgt. Det forlyder nemlig, at klubbens økonomi ikke er i den bedste forfatning.
- Det handler ikke altid om, hvad man selv vil. Der er andre ting, der spiller ind i fodbold,
Læs også:Tyrkere slås om Nicolai Jørgensen: Denne klub er favorit
- Hvis jeg kan hjælpe klubben… Jeg har været her i næsten fem år nu. Jeg elsker klubben og byen. Dette er virkelig mit andet hjem. Vi må vente og se. Jeg kender ikke detaljerne, så jeg kan ikke sige noget.
- Man skal se på det fra begge sider: fra klubbens og min. Det er svært at tale om. Jeg er stadig 1000 procent fokuseret på Feyenoord. Vi vil se, hvad der sker. Hvis jeg bliver, er jeg også glad for det, sagde han.
Nicolai Jørgensen har spillet 138 kampe for Feyenoord med 56 mål til følge. Tidligere har han spillet for FC København, Bayer Leverkusen, AB og FC Kaiserslautern.
Nicolai Jørgensen lijkt rekening te houden met een vertrek, maar wil hoe dan ook de club helpen, financieel gezien.
"Dit is mijn tweede thuis." pic.twitter.com/wX0wqoFnu2
— ESPN NL (@ESPNnl) January 24, 2021
Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub
Læs også:Feyenoord-træner afslører: Så meget koster Nicolai Jørgensen