Mohammed Kudus er kommet flyvende fra land for Ajax i den hollands Æresdivisionen siden skiftet fra FC Nordsjælland i løbet af sommeren. Og nu bliver han også hyldet af det store medie Voetbal International.
Efter at han i søndagens storsejr over SC Heerenveen leverede et mål og to oplæg, har mediet nemlig kåret den 20-årige ghaneser til rundens spiller i Holland.
Mediet skriver, at Mohammed Kudus virker mere end klar til at få en ilddåb i Champions League, når Ajax onsdag møder Liverpool i turneringen.
Læs også:Ekspert: Stjernens skade koster Liverpool mesterskabet
- Den 20-årige spiller scorede ikke kun et meget flot mål, han leverede også to assists. Kudus var også bemærkelsesværdigt ofte spilbar, hvilket hans 111 boldberøringer talte viser. Mere end 90 procent af hans afleveringer fandt også deres mand, mens ghaneseren foretog tre succesfulde driblinger, skriver mediet også om den tidligere FC Nordsjælland-stjerne.
I forbindelse med kåringen af ugens spiller deler Voetbal International karakterer ud til spillerne, mens de også holder styr på spillernes karaktergennemsnit. Og her er Kudus klart bedst i hele ligaen.
Mohammed Kudus fik nemlig 8 i søndagens kamp, og hans gennemsnitskarakter er derfor 7,75, efter fire kampe. Og der er langt foran de nærmeste forfølgere.
Læs også:HB Køge henter erfaren back fra Æresdivisionen
Den næstbedste spiller i sæsonen hidtil er ifølge Voetbal International angriberen Michael de Leeuw fra FC Emmen, der har en gennemsnitskarakter på 7,08 - altså langt efter den tidligere FC Nordsjælland-stjerne.
Kudus og Ajax møder Liverpool på hjemmebane onsdag.
Læs også:Mohammed Kudus med mål og to oplæg i stor Ajax-sejr
Læs også:Efter to mål på landsholdet: Ajax-dansker så rødt i reservekamp