Video : Tipsbladet
Benelux

Misser oprykning: Den største skændsel nogensinde

SC Cambuur rykker ikke op i Æresdivisionen, selvom de topper den næstbedste hollandske række. Det føles som en af de største skændsler i hollandsk sportshistorie, mener cheftræner.

Som den første af de større europæiske ligaer er den hollandske Æresdivision blevet aflyst. Regeringen har nemlig forbudt større begivenheder som fodboldkampe til og med august, hvorfor sæsonen ikke kan færdigspilles.

I stedet har det hollandske fodboldforbund besluttet at lade være med at udpege en vinder, mens der hverken vil være oprykkere til eller nedrykkere fra Æresdivisionen.

Læs også:Medie: Ingen op- og nedrykning i Æresdivisionen efter aflysning

SC Cambuur var ellers godt på vej mod en oprykning til Æresdivisionen og topper den næstbedste række i Holland. Af den grund falder fredagens beslutning om at droppe oprykkere hellere ikke i god jord i Cambuur.

- Dette føles som den største skændsel i hollandsk sportshistorie. Jeg har altid til hensigt at se det bedste i mennesker og deres beslutningstagning, men dette er uværdigt af sporten.

Læs også:Nyt offer: Endnu en klub er gået konkurs

- Vi havde UEFA på vores side, klubberne var på vores side, og vi var 11 point foran, så jeg ved ikke, hvad der sker. UEFA bad om fair beslutninger, men dette er ikke en, siger Henk de Jong, cheftræner i Cambuur, ifølge NOS.

SC Cambuur vil nu overveje, om de kan gøre noget for at få beslutningen omstødt. Det siger direktør Ard de Graaf.

- Vi vil undersøge vores muligheder. Jeg forstår det bare ikke. Hvorfor fulgte de ikke reglerne i begge rækker? Dette er et stort slag for os. Forskellen mellem at spille i den bedste eller den næstbedste række er enorm. Den bedste får mange flere penge, og vi arbejder på et nyt stadion og bygger op omkring det. Nu er det taget væk fra os, og det føles uretfærdigt, siger Ard de Graaf.

Læs også:Hollandsk klub raser over misset Europa League-plads

Læs også:Ajax misser nyt mesterskab: Æresdivisionen slutter uden vinder

Læs også:Ung udlandsdansker: Satser ikke på Superliga-comeback