Video : Tipsbladet
Benelux

Medie: Pres på Thorup - Gent holder kontakten med tidligere træner

K.A.A. Gent har efter sigende afløseren på plads, hvis Jess Thorup skulle blive fyret.

Gent har ikke fået den start på den nye Jupiler Pro League-sæson, som man havde håbet på.

Efter andenpladsen i fjor har det været forventningen, at man skulle kæmpe med om mesterskabet, men arbejdet hen mod det ambitiøse mål har fået en alt andet end god start.

Læs også:Stort tab for Jess Thorup: Lille køber Gents guldfugl

Jess Thorups mandskab har således tabt de første to kampe i den nye sæson, og nu er den tidligere FC Midtjylland-træner kommet under pres.

Ifølge Sport/Voetbalmagazine forventer Gent-ledelsen, at man får rejst sig i løbet af de kommende kampe. Lykkes det ikke, kan det ende med et fyreseddel til Thorup.

Læs også:Nederlag har fået Thorup til at tænke: Er presset et problem for spillerne?

Netop det scenarie er klubben også begyndt at forberede sig på, hvis man skal tro det belgiske medie, for de øverste folk har holdt kontakten med klubbens tidligere cheftræner, Hein Vanhaezebrouck, siden han rykkede til Anderlecht i 2017.

Vanhaezebrouck havde forinden stået i spidsen for Gent i tre sæsoner, og det forlyder altså, at ledelsen vil genansætte den 56-årige træner, der nu er uden job, hvis Thorup ikke får vendt skuden snart.

Vanhaezebrouck har også været cheftræner i Genk og KV Kortrijk ad to omgange.

Læs også:Sørloth-skifte til Leipzig går ind i sin afgørende fase

Læs også:Thorup og Gent skuffede igen

Læs også:Jess Thorup efter skrækstart: Andre bestemmer min fremtid