Video : Tipsbladet
Benelux

Medie: Feyenoord vil bytte Jørgensen væk

Feyenoord ønsker at bytte sig til Trabzonspor-forsvarsspilleren Edgar Ié, og det kan gå ud over Nicolai Jørgensen.

Feyenoord havde i den netop overståede sæson Trabzonspor-stopperen Edgar Ié på leje, og ham vil den hollandske klub gerne beholde.

Edgar Ié har døjet med en haseskade i store dele af sæsonen, men når forsvarsspilleren har været klar, har han ofte spillet i midterforsvaret - og her har han altså overbevist Frank Arnesen og co.

Læs også:Avis: Frank Arnesen og Feyenoord vil forlænge med træneren

Men Feyenoord har ikke mange penge at handle for ovenpå coronakrisen, hvorfor klubben i stedet har fundet en løsning, der involverer Nicolai Jørgensen.

Hollænderne har nemlig tænkt sig at tilbyde Trabzonspor den danske angriber i bytte for Edgar Ié, skriver tyrkiske Karadeniz Gazetesi. Nyheden bringes desuden af flere hollandske medier som Voetbal4U og SoccerNews.

Læs også:Arnesen begejstret for Feyenoord-dansker: Han er af den gamle skole

Det vil efter sigende kræve 30 millioner kroner, hvis Feyenoord skal betale sig til portugisiske Edgar Ié.

Nicolai Jørgensen scorede fem gange i 18 kampe for Feyenoord i sæsonen.

Læs også:Tirsdagens rygtebørs: Chelsea og Liverpool jagter Serie A-angribere

Læs også:Historisk aftale: Hollandsk fodbold enig om stor lønnedgang

Læs også:Nicolai Jørgensen og holdkammeraterne går ned i løn i Feyenoord