Video : Tipsbladet
Benelux

Kudus kom på tavlen da Ajax slog Rønnows Frankfurt

Kudus scorede sit første mål i Ajax-trøjen lørdag aften i testkampen mod Eintracht Frankfurt.

Den tidligere FC Nordsjælland-profil Mohammed Kudus skiftede efter den seneste sæson til den hollandske storklub Ajax Amsterdam, og det ser allerede ud til, at den ghanesiske offensivspiller er faldet godt til.

Ajax har en række testkampe, inden den nye sæson begynder, og i Kudus' fjerde kamp lykkedes det for ham at komme på måltavlen.

Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020

Det skete i opgøret mod Bundesliga-klubben Eintracht Frankfurt, som hollænderne tilmed vandt med 2-1. Her var det først Promes, som bragte Ajax foran med 1-0 efter blot fire minutters spil.

Muhammed Kudus kom ind fra første minut efter pausen, og allerede to minutter på banen viste han, hvad han kan og gjorde det til 2-0 for den hollandske hovedstadsklub efter oplæg fra Anthony.

Læs også:FCN-træner efter stjernesalg: Forventer mere af disse spillere

Frankfurt kom tilbage i kampen få minutter efter Kudus' scoring, da Andre Silva reducerede til 2-1.

Den danske målmand Frederik Rønnow sad på bænken hele kampen for sin tyske klub.

Muhammed Kudus kostede angiveligt omkring 65 millioner kroner for Ajax, da de købte ham fra FC Nordsjælland. I den forbindelse har Kudus fået sig en fem-årig kontrakt med hollænderne.

Læs også:Transferplanen: Et hav af salgsemner i FC Nordsjælland

Læs også:FCN har styr på truppen og på transfers: Ikke så sexet i medieverdenen