Video : Tipsbladet
Benelux

Kritiserer Riemer: Hvorfor valgte du Delaney?

Anderlecht-ikonet Marc Degryse forstår ikke Brian Riemers valg.

Anderlecht tabte søndag med 1-3 til Club Brugge i den belgiske liga, og efter kampen var det særligt den danske cheftræner Brian Riemers valg, der fik en hård behandling af den tidligere Anderlecht-spiller Marc Degryse.

Det sker i hans analyse af kampen for Het Laatste Nieuws.

Her handler det blandt andet om, at den danske midtbanespiller var blevet valgt foran Mats Rits til opgøret af Riemer, som han 'ærligt talt ikke forstår'.

- Hvorfor skulle Delaney pludselig foretrækkes frem for Rits mod Club (Brugge red.)? Jeg siger ikke, at Anderlecht ville have vundet med Rits, men hvad var Delaneys merværdi i denne kamp? Du ved dog, at mod Club vil du særligt have brug for defensive kvaliteter på den position, lyder det fra Degryse.

Der var derudover mere kritik af den danske træner, som benyttede sig af Theo Leoni som 6'er, mens Delaney var der som box-til-box-spiller.

- Hvorfor tester du pludselig en kombination under slutspillet, som du ikke tidligere har afprøvet? Mesterskabskampen er allerede uforudsigelig nok, siger han og fortsætter:

- Det rent fodboldmæssige potentiale ville sandsynligvis ikke have løftet Rits, men måske givet stabilitet til at gøre de andre spillere bedre, lyder det fra Anderlecht-legenden.

Anderlecht er dog stadig på førstepladsen i den bedste belgiske række, men de er á point med Saint­-Gilloise. Netop dem skal Anderlecht også møde i næste runde på hjemmebane

Marc Degryse spillede i perioden mellem 1989 og 1995, hvor han spillede 231 kampe og scorede 88 mål for dem.