Video : Tipsbladet
Benelux

Klubchef: Joakim Mæhle er meget eftertragtet

Andre klubber sværmer om Joakim Mæhle, men Genks tekniske direktør vil holde på den danske højre back.

Hvis Dimitri de Condé ville, kunne han sagtens sælge Joakim Mæhle. Danskeren har leveret varen for Genk, og nu er han genstand for en række klubbers hede back-drømme.

De Condé, der er teknisk direktør i Genk, har bare ikke lyst til at skille sig af med Mæhle. Tværtimod er planen, at klubben skal holde på danskeren og de øvrige profiler. Det siger han i et interview med lokalmediet Het Belang van Limburg.

Læs også:Mæhle om coronavirus i Genk: Et mindre chok

- Først og fremmest ønsker vi at beholde alle mand ombord. Vi har to knægte i Joakim Mæhle og Jhon Lucumi, som er meget eftertragtede. Vi er nødt til at holde sammen på truppen, og det kommer vi til at gøre, siger Dimitri de Condé.

Tidligere er hold som Atalanta, Valencia, Sevilla, Southampton og Burnley blevet nævnt som bejlere til Mæhle, men også cheftræner Hannes Wolf satser på at beholde sin danske back. I det omfang, han kan styre det.

Læs også:Thorup og Gent vil ikke spille mod Genk på grund af smittet Onuachu

- Lige nu er jeg overbevist om, at de bliver. Og jeg siger "lige nu," for der kun er et par trænere i verden, der med sikkerhed kan sige, at deres bedste spillere ikke forlader dem, sagde han til Het Laatste Nieuws i juni.

23-årige Mæhle har spillet i Genk, siden klubben købte ham fri af AaB i sommeren 2017. Han underskrev så sent som i efteråret en kontraktforlængelse, så hans nuværende aftale udløber i 2023.

Læs også:Genk-chef: Kan ikke sige med sikkerhed, at Mæhle bliver

Læs også:Belgisk sæson aflyses: Jess Thorup og Gent skal i Champions League

Læs også:Medie: Tyrkisk storklub genoptager jagten på Mæhle