KRC Genk har over de seneste mange år solgt spillere for store millionbeløb, og klubbens næste store salg kan meget vel være et par tidligere Superliga-spillere.
I den belgiske klub er den danske landsholdsspiller Joakim Mæhle nemlig fast mand i startopstillingen, og tidligere har han været rygtet til større addresser i England, Spanien, Italien og Frankrig. Samtidig er den tidligere FC Midtjylland-bomber Paul Onuachu også belgiernes topscorer med ni kasser på 11 kampe.
Læs også:Brandvarm landsholdsspiller græd, da drømmeskifte glippede
Ifølge klubbens bestyrelsesformand Peter Croonen er de også nogle oplagte bud på klubbens næste store salg.
- Vores største salgsemner er uden tvivl Paul Onuachu og Theo Bongonda, som har en særlig og ofte efterspurgt profil.
Læs også:Dansk profil drømmer om stor liga: Vil være konge
- Men Joakim Mæhle er også stadig meget eftertragtet, og Jhon Lucumi har de bedste defensive statistikker i Belgien. Og vi bør ikke glemme Junya Ito. Men det er ikke vores mål bare at sælge dem. Vi vil have dem med os så længe som muligt. og vind trofæer med dem. Så lader vi dem gå på det bedst mulige tidspunkt for alle, siger Peter Croonen til RTBF.
Det bedst mulige tidspunkt for Joakim Mæhle kan sagtens være i den overskuelige fremtid. Den 23-årige back, der har været i klubben siden 2017 har flere gange fortalt, at han håber på et snarligt skifte.
Den danske landsholdsback har kontrakt med klubben indtil 2023 - Paul Onuachu har indtil 2024.
Læs også:Joakim Mæhle vil skifte: Jeg vil af sted hurtigst muligt
Læs også:- Mine holdkammerater kunne slet ikke forstå Thorup-skifte