Kaos i Gent: Fyrer Jess Thorups afløser efter tre kampe
Foto: Getty Images
Benelux

Kaos i Gent: Fyrer Jess Thorups afløser efter tre kampe

Gent har mandag fyret Laszlo Boloni, som blev hyret som afløser for Jess Thorup for 25 dage siden.

For knap en måned siden skiftede belgiske Gent ud på trænerposten, da danske Jess Thorup blev fyret, og nu bliver der igen skiftet ud.

Gent har mandag fyret Jess Thorups afløser, Laszlo Boloni, oplyser klubben på sin hjemmeside.

Læs også:Forklarer Thorup-fyring: Han mistede bestyrelsens tillid i 2019

Den rumænske træner nåede blot at stå i spidsen for klubben i tre kampe, hvor det blev til en sejr og to nederlag, men det var ikke resultaterne, der fik ham fyret. Det var i stedet stemningen i klubben, der blev udslagsgivende, oplyser Gent.

- I eftermiddags blev det besluttet at opsige Laszlo Bölönis kontrakt. Atmosfæren i og omkring truppen gjorde yderligere samarbejde umuligt, skriver Gent på sin hjemmeside og tilføjer, at assistenterne overtager for nu:

Læs også:Dansk indkast-træner: Min drøm er at ændre fodbolden

- Før den vigtige Champions League-kvalifikationskamp mod Rapid Wien i morgen, overtager Wim De Decker styringen af førsteholdet. Han får hjælp af Peter Balette.

Gent er aktuelt nummer 16 i den belgiske liga ud af 18. De har hentet blot tre point efter sæsonens første fem kampe.

I sidste sæson formåede Jess Thorup og co. ellers at sikre holdet sølvmedaljerne i den hjemlige liga. 

Læs også:Leder: Brøndbys stille transfervindue er et opgør med Zorniger-æraen

Læs også:Gent-boss om Thorup-fyring: Tingene fungerede ikke længere

Læs også:Dansk klubikon utilfreds med Anderlecht-exit: Fik nyheden over telefonen