Simon Tibbling byttede forud for denne sæson Brøndby IF ud med hollandske FC Emmen. Det er ikke gået så godt indtil videre. I hvert fald ikke ifølge et hollandsk medie, der kalder svenskeren for "et flopindkøb".
FC Emmen er på sidstepladsen i Æresdivisionen og er som det eneste hold i ligaen uden sejr i de første 12 kampe. Simon Tibbling har været fast mand i det meste af sæsonen, men han har hverken scoret eller assisteret. I de seneste to kampe har han siddet på bænken uden at komme i aktion.
Læs også:Brøndbys 10 stjerneskud - se listen over profilerne fra Vestegnen
Derfor har han altså fået prædikatet "flop" klistret på sig.
- Det er vel naturligt, når man ikke vinder kampe. Man har nogle forventninger på sig, og når man ikke leverer, som folk forventer, bliver det sådan. Det er en del af sporten. Jeg har også spillet gode kampe, men det er klart, at i nogle kampe har jeg, præcis som andre, ikke været god nok. Men alt har ikke bare været dårligt. Vi havde håbet på mere, inklusive mig, siger Simon Tibbling til Fotbollskanalen.
Læs også:Video: Her overraskes Lindstrøm med profilkåring
Han satser på, at FC Emmen går en bedre tid i møde i det nye år.
- Det har helt klart været hårdt. Vi har ikke fået de point, vi gerne ville, og vi har vundet for få kampe. Man vil altid gerne have, at det skal gå godt, så det har været hårdt. Klubben havde en god sæson i fjor, og så steg forventningerne, men dem har vi ikke levet op til indtil videre, lyder det fra den tidligere Brøndby-spiller.
Simon Tibbling tørnede ud for Brøndby IF i tre sæsoner, og han noterede sig for 109 kampe og 10 scoringer i den gule trøje.
Læs også:Efterårets Profil: Se alle de tidligere vindere
Læs også:Analyse: Lindstrøm-kåring er også et opgør med købekulturen i Brøndby
Læs også:Agent: Anis Ben Slimane bliver i Brøndby