Video : Tipsbladet
Benelux

Jess Thorups guldfugl håber på Bundesliga-skifte

Gents unge topscorer mener, at et skifte til Bundesligaen ville være ideelt.

18 mål og otte oplæg leverede Jonathan David på 27 kampe for KAA Gent i den netop aflyste sæson, og det er ikke gået ubemærket hen i resten af Europa.

Flere større klubber skulle have et godt øje til den 20-årige canadier, og meget tyder på, at cheftræner Jess Thorup og kompagni ikke kan beholde ham i Gent i endnu en sæson.

Læs også:Klopp: Lad os få det bedste ud af tomme stadions

Selv erklærer Jonathan David sig også klar til et skifte, og især en liga tiltaler ham. Det fortæller han til Sky Sports. 

- Jeg havde ikke troet, at store klubber ville være interesseret i mig så tidligt. Det er overvældende, men jeg tror, jeg kan tage det næste skridt, siger David og fortsætter:

Læs også:Manchester Citys Champions League-skæbne afgøres i juni

- Det er tid til, at jeg skifter og tager til en klub, hvor jeg kan fortsætte med at udvikle mig og forløse til det potentiale, jeg har. Den liga, der ville passe mig bedst lige nu, er Bundesligaen. Den svarer til den belgiske liga med hensyn til tempoet og det fysiske, men kvaliteten er naturligvis højere i Tyskland, og der er mere konkurrence.

I alt har Jonathan David spillet 83 kampe for Gent med 37 mål og 15 oplæg til følge. På det canadiske landshold har han også vist sig flot frem med 11 mål på 12 kampe. 

Læs også:Officielt: Jess Thorup og Gent henter kantspiller

Læs også:Italienere melder sig ind i kampen om dansk landsholdsbobler