Video : Tipsbladet
Benelux

Hylder Dreyer: Sjældent set på europæiske baner

Anders Dreyer fremhæves som en af de bedste kantspillere i den belgiske liga.

Voetbal Primeur havde Thomas Delaney blandt de nominerede til de centrale midtbanepladser på efterårets hold i den belgiske Jupiler Pro League, og han kan på holdet blive flankeret af en anden dansker.

Anderlecht-holdkammeraten Anders Dreyer er således blandt seks nominerede til den bedste højrekant - og han får flotte ord med på vejen.

- Under den svære start på sæsonen kritiserede fansene ham, men Dreyer er nu blevet det første navn på holdkortet. Takket være sin flotte venstrefod er danskeren endda kravlet ind i top tre på topscorer listen.

- Han leverede en fantastisk præstation mod OH Leuven: et hattrick uden for feltet. Det er sjældent set på europæiske baner. Lotto Park har nu også forstået, at Dreyer løber en masse beskidte meter for at presse modstanderen.

Udover Dreyer er landsmanden Andreas Skov Olsen ligeledes nomineret.

- Nogle gange siger tal det hele. 17 mål og 5 assists. Det hjælper dit hold langt, ikke? Selvom opskriften efterhånden er velkendt, er modstanderne ikke i stand til at stoppe den.

- Men udover at trække ind i banen og sparke mod det lange hjørne kan Skov Olsen også gå uden om, hvis det er nødvendigt. Hans føjre fod er næsten lige så pålidelig som hans dødbringende venstre.

Alessio Castro-Montes, Joseph Paintsil, Thibo Somers og Jarne Steuckers er de øvrige nominerede.