Video : Tipsbladet
Benelux

Hylder dansk træner

Thomas Beelen har fået et særdeles positivt indtryk af Brian Priske.

For godt en måned siden blev Brian Priske præsenteret i den hollandske storklub Feyenoord efter to formidable sæsoner i Sparta Prag. 

Og den danske træner har allerede gjort et stort indtryk i klubben. 

I hvert fald hvis du spørger 23-årige Thomas Beelen, der til daglig spiller midterstopper i Feyenoord. 

- Mit første indtryk er rigtig positivt. Træningerne er hårde, men gennemførlige og sjove. Træneren lægger en masse energi i det, og vi arbejder alle sammen hårdt. Jeg synes, at hans ideer om fodbold passer meget godt ind i klubbens valgte vej, fortæller Beelen på Feyenoords træningslejr ifølge Voetbalprimeur. 

Siden Brian Priske har overtaget roret har Feyenoord spillet to træningskampe. 

Her har Rotterdam-klubben gjort rent bord og vundet kampe over henholdsvis Dordrecht og Genk. 

Feyenoord og Priske skyder Eredivise-sæsonen i gang lørdag den 10. august mod Willem II.