Video : Tipsbladet
Benelux

Hollandsk klub raser over misset Europa League-plads

FC Utrecht misser en Europa League-plads på grund af sæsonaflysningen, og det klager de nu over.

Sæsonen i Holland er overstået, og hverken oprykkere, nedrykkere eller en vinder bliver fundet i denne sæson.

Til gengæld har det hollandske forbund benyttet den nuværende ligatabel til at uddele europæiske pladser til de fem bedst placerede hold. De har samtidig droppet at tildele en plads til vinderen af pokalturneringen, da den ikke spilles færdig. Men uddelingen af europæiske pladser kommer ikke uden kontroverser.

Således brokker FC Utrecht sig nu over, at de ikke får en plads i Europa League-kvalifikationen til næste sæson.

Læs også:UEFA: Sådan vælges Champions og Europa League-holdene ved aflyste ligaer

I den nuværende stilling er FC Utrecht nemlig på sjettepladsen, mens Willem II i øjeblikket er på femtepladsen, der giver adgang til Europa League-kvalifikationen. Og her opstår problemet. FC Utrecht har blot spillet 25 kampe, mens Willem II har spillet 26 – og hvis Utrecht havde vundet deres 26. kamp, havde de overhalet Willem i tabellen.

Derudover var FC Utrecht også nået til finalen i pokalturneringen, men heller ikke det kaster altså en plads i Europa League-kvalifikationen af sig i denne omgang.

Af den grund klager FC Utrecht nu over, at de ikke er blevet tildelt en plads i næste sæsons Europa League-kvalifikation. Det meddeler de på sin hjemmeside. 

Læs også:FCN-boss: Europas akademisystem har mistet sit moralske kompas

- FC Utrecht vil ikke acceptere den påtænkte beslutning om at distribuere de europæiske billetter. Vi vil ikke tøve med at udfordre beslutningen ved en sportsdomstol og UEFA.

- Beslutningen fra fodboldforbundet (samt manglen på gennemsigtighed og objektivitet) går meget imod FC Utrecht.

- Vi er overbevist om, at vi har ret til en billet til europæisk fodbold på et sportsligt grundlag - på grund af pladsen i pokalfinalen og på grund af den nuværende Æresdivision-placering, hvor vi har spillet en kamp færre end Willem II. Der er altså ingen tvivl om, at FC Utrecht fortjener en europæisk billet baseret på de sportslige præstationer i den aktuelle sæson, skriver klubben blandt andet. 

Læs også:AGF vil flytte pokalfinalen: En finale uden tilskuere er da det værste

Læs også:Tidligere OB'er revser Hvideruslands præsident: Jeg er fanget her

Læs også:Dansk målmand i MLS: Jeg føler mig virkelig klar til landsholdet